- Som noget nyt gennemgår Skat fra i år alle vores udbetalinger via NemKonto, lyder det fra NaturErhvervstyrelsen
Modtager man EU-støtte, og skylder man samtidig penge til
det offentlige, trækker Skat gælden fra, når NaturErhvervstyrelsen udbetaler
penge via NemKonto.
- Som noget nyt gennemgår Skat fra i år alle vores
udbetalinger via NemKonto. Det sker for at kontrollere, om modtagere af
EU-støtte skylder penge til det offentlige. Det gælder fx, hvis du mangler at
betale moms, har skattegæld, skal betale børnebidrag, hustrubidrag m.m. Det
oplyser NaturErhvervstyrelsen.
Skat trækker gælden fra (modregner) i det beløb, som du
får ind på din NemKonto. Skat vil informere dig om, hvad de har modregnet, og
hvilken gæld det drejer sig om.
Hvis du har givet din bank eller andre lov til at modtage
udbetalingen direkte (transport), bliver beløbet i år overført til dem, som du
har givet tilladelse til (transporthaver), uden om Skat.
- Fra 2015 forventer vi, at Skat får adgang til
oplysninger om alle støttemodtagere, der har givet transport til en anden
modtager. Dermed kan Skat trække gæld fra i alle udbetalinger, uanset om der er
transporter, lyder det fra NaturErhvervstyrelsen.
Skat har, pointeres det, pligt til i videst mulig omfang
at inddrive gæld i udbetalinger fra det offentlige. En dom fra EU-Domstolen i
1998 giver lov til at modregne i EU-støtten fra NaturErhvervstyrelsen.