Hækkerup: Vi skal have lov til at producere mere

Der er brug for hjælp til landbruget under den nuværende Ruslandskrise, fastslår adm. direktør i L&F, Karen Hækkerup.

Danske landmænd har brug for flere forskellige tiltag for at komme helskindet gennem den aktuelle krise, som er forårsaget af Ruslands import-embargo. Det fastslog adm. direktør i Landbrug & Fødevarer, Karen Hækkerup, som på delegeretmødet i Herning onsdag indledningsvis fik cirka ti minutter på talerstolen.

- Vi skal have lov til at producere noget mere. Det skal vi, fordi vores produktion er mere bæredygtig end de andre landes. I vil frem, og I vil videre. Og det kan kun gå for langsomt. Og derfor skal vi have muligheder for at opnå en bedre konkurrencedygtighed, påpegede direktøren.

- Men vi har samtidig brug for hjælp, når en krise som Ruslandskrisen rammer os, fastslog direktøren, der appellerede til, at hendes tidligere kolleger på Christiansborg vil håndtere landbrugets problemer i tide, sagde Karen Hækkerup.

Læs også