Dansk charmeoffensiv i Kina
Statsminister Helle Thorning-Schmidt skal sammen med blandt andre repræsentanter fra Arla og Danish Crown forsøge at åbne kinesiske døre
Det er målsætningen, når en dansk delegation med statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i spidsen i næste uge sætter kurs mod Kina.
- Besøget skal udbygge det tætte samarbejde, der er mellem Danmark og Kina. Statsministerens besøg skal desuden fremhæve nogle af dansk erhvervslivs spidskompetencer – særligt inden for energi, grøn omstilling og fødevarer, lyder det fra Statsministeriet.
Statsministeren bliver på turen ledsaget af klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R) og miljøminister Kirsten Brosbøl (S).
Desuden deltager en delegation af erhvervsledere fra udvalgte, danske virksomheder og organisationer – deriblandt CEO i Danish Crown Kjeld Johannesen, direktør for Marketing og Business Development i Kopenhagen Fur Kenneth Loberg samt bestyrelsesformand i Arla Åke Hantoft. Fra Arla deltager også senior vice president Frede Juulsen.
Besøget i Kina finder sted fra 9.-12. september.