KL: Landbrugsstøtte skal gå til bedre bredbånd
Markedskræfterne findes ikke ret mange steder, når man kommer ud i de tyndtbefolkede landdistrikter, vurderer formanden for KL, Martin Damm
Og står det til Kommunernes Landsforening (KL) og Landdistrikternes Fællesråd, skal en del af midlerne bruges til at forbedre bredbånds- og mobildækningen i landets yderområder.
- Det er ganske enkelt et grundvilkår for, at vi kan skabe og fastholde vækst og udvikling i Danmark, siger formand for KL Martin Damm på foreningens hjemmeside og fortsætter:
- Kommunerne er fanget i et reelt krydspres. På den ene side vil vi gerne bakke op om, at markedskræfterne skal være drivende kraft for udbredelsen af it-infrastruktur dér, hvor markedskræfterne reelt virker. Samtidig må det siges at være et uomtvisteligt faktum, at markedskræfterne ikke findes ret mange steder, når vi kommer ud i de tyndtbefolkede landdistrikter.
Formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, bakker helt op om KL’s ønske om at få undersøgt, hvordan der kan komme hul igennem på internet- og mobilområdet.
Han peger blandt andet på, at dårlig bredbånds- og mobildækning er et problem – både for den enkelte borger, for det offentlige og for private virksomheder.
KL har tidligere skrevet et høringssvar til NaturErhvervstyrelsen omkring landdistrikstmidlerne. Læs høringssvaret her.