Nu kan der søges penge til grønne teknologier
Kvæg- eller svineproducenter kan søge om tilskud til teknologier, der mindsker CO2-forbruget, gøre stalden mere effektiv eller en række andre formål inden for miljø- og dyrevelfærd.
Ifølge NaturErhvervstyrelsen kan der søges om støtte til teknologier, der enten skal:
- Gøre kvæg- og svinestalde mere effektive i forhold til ressourcer.
- Gøre udlednng af lugt, CO2, vandforbrug eller næringsstoffer mindre.
- Forbedre dyrevelfærden.
- Gøre tabet af næringsstoffer fra markerne mindre.
Der kan kun søges om støtte til teknologier, som er nævnt i den såkaldte DCA-rapport fra Aarhus Universitet.
Som noget nyt kan der søges om tilskud til miljøteknologi via Fødevareministeriets Tast selv-service, og der er ansøgningsfrist den 12. september.