Efterafgrøder skaffer ekstra kvælstof

Selv om man undlader at etablere pligtige efterafgrøder og derfor bliver trukket i næste års kvælstofkvote, kan det samlet set give mere kvælstof på bundlinjen.

Hvis man udbringer mindre end 0,8 DE pr. hektar i husdyrgødning, betyder det, at man for hver hektar efterafgrøde, man mangler, bliver trukket 56 kg kvælstof. Man bliver trukket 85 kg kvælstof, hvis man udbringer mere end 0,8 DE pr. hektar.

Hvis man har pligtige efterafgrøder, bliver der som eftervirkning fratrukket henholdsvis 17 og 25 kg kvælstof pr. hektar.

Det betyder ifølge Bente Andersen, at den reelle reduktion pr. manglende hektar efterafgrøde er henholdsvis 39 og 60 kg kvælstof.

 Succes’en afhænger af rettidighed

- Nogle har så valgt at forsøge at opsamle den manglende N-kvote med efterafgrøder iblandet bælgplanter. Succes’en med dette afhænger dog helt af, om efterafgrøderne bliver etableret rettidigt, forklarer hun.

- Men for nogle lykkedes det, konstaterer planteavlskonsulenten, og fortæller om en planteavler, der med N-min prøve har målt 137 kg kvælstof i rodzonen den 10. marts i år. I dette tilfælde konkluderede landmanden, at det er værd at overveje, om de pligtige efterafgrøder skal »sælges« for et fradrag i kvoten, hvis efterafgrøderne kan producere væsentlig mere end fradraget.

Efter vinterbyg eller før høst

For at nå at kunne få en ordentlig efterafgrøde, der kan producere væsentlige mængder kvælstof, har nogle FRDK-medlemmer, som bor i koldere områder, ifølge Bente Andersen, bestemt sig for at så efterafgrøderne efter vinterbyg.

- Er dette ikke en ønsket løsning, er der ikke andre udveje end at så forud for høst eller lige efter en tidlig høst omkring 1. august, vurderer hun.

Figuren nedenfor viser den kvælstofoptagelse, der har været i forskellige efterafgrøder og N-min indholdet i november på lerjord på Lolland.

Spredning på store arbejdsbredder

I praksis er det ikke muligt at sprede alle blandinger på 24-30 meter før høst. For eksempel vil det være umuligt med meget små frø.

- Flere har også, uden held, forsøgt at sprede havre ud før høst, uden at den spirer. Havre skal lidt i jorden for at spire. Derimod er der flere, som har haft held til at sprede for eksempel byg på stor bredde. Det gælder selvfølgelig også for de korsblomstrede arter som gul sennep og olieræddike.

- Vikker i blanding med korn i en centrifugalspreder vil sikkert også kunne lykkes, men det er væsentligt, at der køres med så få omdrejninger som muligt, for at frøene ikke beskadiges, pointerer Bente Andersen, som med sit selskab, Plantekonsulenten Aps, har specialiseret sig i rådgivning i pløjefri dyrkning.

- Husk også, at det korn, der spredes, ikke må være nyhøstet korn. Det kan være i spirehvile, tilføjer hun.

Afprøv det

De, der vælger at så pligtige efterafgrøder af korsblomstrede efterafgrøder, har frist frem til den 20. august, men kvælstofoptagelsen er i forsøgene typisk 10 kg kvælstof pr. hektar højere i olieræddike i forhold til såning efter høst.

Bente Andersen påpeger, at mængderne er fra forsøg. I praksis kan der være problemer med manglende efterafgrøde, hvor der er kørt med mejetærsker, traktor og vogne, eller hvor der er for meget bundukrudt.

- Uanset om du vælger at så pligtige efterafgrøder eller vælger at blive trukket i kvælstofkvote, burde du afprøve på egen bedrift, om det er muligt at producere dit eget »naturlige« kvælstof, anbefaler hun.