Det er fortsat muligt at hyre udenlandske fodermestre og
driftsledere. Det ligger ifølge Landbrug & Fødevarer (L&F) fast efter
en bred, politisk aftale om international rekruttering.
Og det glæder man sig over i L&F, hvor man frygtede,
at et regeringsforslag skulle sætte en stopper for udenlandske fodermestre og
driftsledere. Til gengæld er man skuffet over, at praktikantordningen er
ændret.
Hos L&F peger man på, at det er en forringelse, at der
frem over stilles krav til praktikanterne i form af eksempelvis kortere
varighed på praktikophold – fra 18 til 12 måneder:
- Vi har virkelig arbejdet hårdt for at forklare, at
eleven lærer en masse i de sidste seks måneder især om ledelse, som bliver mere
og mere vigtigt i vores erhverv, og at det også er gevinster for landmanden ved
at have 18 måneders praktik. Nu må vi arbejde videre med de nye krav, som
forringer vores muligheder, men dog ikke fjerner praktikanterne fuldstændigt,
som der var lagt op til, siger viceformand i L&F Lone Andersen til organisationens
hjemmeside.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
26. september 2026
9 min · 25. september
Familie beholder landbrugsjord, kvælstofregler kan bremse jordudtagning, ulvebestanden vokser, og stort grovvaresalg er godkendt.