Markedet for okse- og kalvekød er roligt. Der er rigelige mængder kød i markedet, og indkøberne er tilbageholdne med ordrerne.

Sådan lyder det i markedsberetningen fra DC Beef tirsdag.

Her fremgår det, at slaget på hjemmemarkedet forløber roligt.

Eksporten til Sydeuropa koncentrerer sig ifølge DC Beef om bagfjerdinger og rygge.

- Salget af kødkvægsungtyre går trægt, og forfjerdingsmarkedet er uden impulser.

Og ifølge DC Beef får man i denne tid rigtig mange kødkvægsungtyre ind. Og det får konsekvenser for Dansk Kødkvæg-tillæg på ungtyre:

- Tillægget nedsættes derfor fra denne uge med 50 øre pr. slagtekilo på ungtyre til nul øre, skriver Danish Crown på sin hjemmeside.