BL: Styrelse har gang i spåkonevirksomhed

Direktør i Bæredygtigt Landbrug Vagn Lundsteen undrer sig over NaturErhvervstyrelses udmelding om, at kornhøsten tegner til at blive god

I NaturErhvervstyrelsen vurderer man, at landmænd i Danmark står foran en god kornhøst.

Men ifølge direktør i Bæredygtigt Landbrug (BL) Vagn Lundsteen har styrelsen ikke taget højde for, at en god kornhøst kræver god gødning:

- En god høst forudsætter gødning. Og de danske gødningskvoter sætter begrænsninger på, hvor god en høst kan blive. Ser vi højere tal på vægten i år end sidste år, vil det ikke – som man umiddelbart skulle tro – være en god ting for landmanden, for gødningsmængden er den samme, og dermed vil en større mængde afgrøder betyde, at kvaliteten er faldet. Kort sagt, der er mindre protein i kornet. Og så er vi lige vidt, siger Vagn Lundsteen BL’s hjemmeside.

Direktøren giver således ikke meget for NaturErhvervstyrelsens vurdering af den kommende høst:

- Det er jo spåkonevirksomhed. Der er ingen, der kan sige noget håndfast om høsten endnu.

Læs også