Regler for gyllekørsel varierer
Tilladelse til forhøjet akseltryk på gyllevogne forudsætter, at kommunen har accepteret en dispensation fra Trafikstyrelsen
Der er imidlertid forskel på, hvordan kørslen kan foregå. Det oplyser Dansk Landbrug Sydhavsøerne (DLS) på sin hjemmeside.
DLS peger på, at der igen i år er givet tilladelse til forhøjet akseltryk på gyllevogne, hvor det tillades at køre med ti tons akseltryk på op til tre aksler – på betingelse af, at en række krav til blandt andet dæk er opfyldt.
Men tilladelsen forudsætter også, at kommunen – hvori gyllekørslen foregår – har accepteret dispensationen fra Trafikstyrelsen.
- Trafikstyrelsens godkendelsesbrev og kommunens tilladelse skal medbringes under gyllekørslen, og skal fremvises til politiet hvis det kræves, lyder rådet fra DLS.
Ifølge DLS har Guldborgsund Kommune og Vordingborg Kommune givet tilladelse til forhøjet akseltryk.