Svejsetråd hjælper til præcise svar på bakterier i flåd

Et præcist resultat af en flådprøve kræver kun få, enkle remedier, som mange landmænd allerede har på gården

Det er næsten i bedste Olsen-bande-stil, når dyrlæge Uffe Nielsen, Vildbjerg, remser op, hvad der skal bruges til at udtage en præcis flådprøve fra en so, der lige har faret:

Et insemineringskateter, en almindelig 0,8 mm svejsetråd og en knibtang. Altså foruden den patpind, der er den normale del af prøvetagningsudstyret, når der skal sendes prøver til bakteriologiske analyser på et laboratorium.

Metoden er helt ny og opfundet i samarbejde mellem dyrlægen og svineproducent Niels-Bertel Klausen, Mors.

For få måneder siden blev Niels-Bertel Klausen, Mors, nødt til at behandle 80 procent af faresøerne mod flåd efter fravænning. Nu er han nede på 2-4 pr. ugehold svarende til omkring 10 procent.

Da problemet var på sit højeste, udbrød dyrlægen i sin frustration, at man ideelt set burde tage prøver af flåddet helt oppe ved børhalsen for at opnå en helt forurenet prøve af søernes flåd.

- På den måde kom vi til at tale om, hvordan man eventuelt kunne gøre det, og det var faktisk Niels Bertel, som kom på ideen, fortæller dyrlægen.

Sikker gevinst

Fordelen ved at tage prøverne helt oppe ved børhalsen, er at prøverne er fri for forurening med bakterier fra staldmiljøet. Og dermed kan laboratoriet bagefter levere et langt mere sikkert billede af, hvilke bakterier der forvolder problemer for søerne.

I dag bruges der ikke nær så meget antibiotika i besætningen som tidligere, og søerne bliver lagt til med 14 grise, som de ikke har problemer med at passe.

Læs mere om metoden i Effektivt Landbrug fredag.

Her kan du se, hvordan du tegner abonnement.

Læs også