Ingen dramatik bag aflyst samråd torsdag. Et samråd hvor Dan Jørgensen skulle have forholdt sig til landbrugets konkurrenceevne
Torsdag eftermiddag var det planlagt, at fødevareminister
Dan Jørgensen skulle i sit første åbne samråd.
Her skulle han blandt andet
have gjort rede for, hvordan han vil sikre dansk landbrug konkurrenceevne i
fremtiden.
Samtidig havde de Venstre-folk, som havde indkaldt til samrådet
bebudet, at de ville afkræve afkræve forklaringer på Dan Jørgensens
tidligere udmeldinger om, at minkavl bør forbydes, at buræg burde mærkes med
fotos og at transportregler burde strammes.
Samrådet blev dog torsdag eftermiddag med kort varsel
aflyst. Venstres fødevareordfører, Erling Bonnesen, der var en af dem, som
havde indkaldt ministeren til samrådet, oplyser dog, at aflysningen var
nødvendig, da både minister og fødevareordførerne skulle i salen til behandling
af anden sag.
Samrådet kommer på i udvalget kort efter nytår, forklarer
han.