Økonomien i slagtesvineproduktionen halter

Økonomien i dansk slagtesvineproduktion er fortsat for dårlig, lød det på repræsentantskabsmøde i Danish Crown

Selv om formanden for Danish Crown, Erik Bredholt, kunne berette om, at flere svineproducenter har interesse i at bygge nyt, blev der dog heller ikke lagt skjul på, at økonomien i dansk slagtesvineproduktion ikke er god nok for øjeblikket, da repræsentantskabet i Danish Crown torsdag mødtes på Hotel Munkebjerg i Vejle.

Da repræsentantskabsmedlemmet Søren Birk spurgte til, hvilke signaler, Danish Crown får fra de store svineproducenter omkring økonomien i slagtesvineproduktionen i Danmark, var svaret fra den administrerende direktør Kjeld Johannesen:

- De store producenter sagde klart, da vi havde det sidste større møde med dem, at økonomien i slagtesvineproduktionen er ikke god nok. Og langsigtet skal I passe på jeres forsyninger af slagtesvin, når anlæggene er slidt ned.

- Der skal et skifte til, tilføjede Kjeld Johannesen.

Kjeld Johannesen understregede, at Danish Crown også selv skal levere varen over for politikerne – hvilket koncernen kan, pointerede den administrerende direktør.

Læs mere i Effektivt Landbrug fredag.

Her kan du se, hvordan du tegner abonnement.

Læs også