Novemberbørsens ligevægtspris blev på knap 1,20 kroner pr. kg mælkekvote
Præcis 1,195878 kroner pr. kg mælkekvote ved en
basisfedtprocent på 4,36 procent.
Det er den endelige ligevægtspris på novemberbørsen. Det
oplyser Danske Mejeriers Mælkeudvalg.
Dermed er der tale om en prisstigning på 48 øre i forhold
til augustbørsen – og en prisstigning på 43 øre i forhold til sidste års
novemberbørs.
I forbindelse med offentliggørelsen af den foreløbige
ligevægtspris tidligere på måneden konstaterede mælkeudvalget, at det, der er
faldet i øjnene ved denne kvotebørs, er den omsatte mængde på 78 millioner kg.
- Det er den største mængde siden 2007, lød det således
fra Danske Mejeriers Mælkeudvalg for ti dage siden.
Novemberbørsen har også budt på en kraftig stigning i
antallet af mælkeproducenter, der ønsker at købe og sælge.