Slagteristrategi skal sikre dyrere svinekød

Danish Crowns svinekødsdivision, DC Pork, arbejder på en ny strategiplan, der skal sørge for bedre balance i økonomien

Effektiviseringer, øget salgsindsats rundt om i verden, højere priser – og måske med tiden etablering af ny svineproduktion i udlandet.

Det er nogle af de elementer, der indgår i den strategiplan, som DC Pork er i gang med at introducere. ”DC Balance” er et forsøg på at sikre bedre balance i økonomien. Det skriver Jyllands-Posten.

- Kurven i værdikæden er ikke i balance. På et tidspunkt bliver andre aktører også ramt, når det ikke fungerer hos landmanden og slagteriet. Strategien er i sin enkelthed, at kurven skal knækkes, siger divisionsdirektør Jesper Friis til Jyllands-Posten.

Danish Crown har en række initiativer i gang – ud over politiske krav om bedre rammebetingelser for landbruget og optimering af den primære svineproduktion.

Blandt initiativerne er, at svinekødet skal sælges dyrere og produceres billigere.

- 93 procent af salget er eksport. Ud over at få mere for varerne gennem en større spændvidde i kategorierne skal vi også sprede afsætningen yderligere. Vi vil vokse i Asien, lyder det fra divisionsdirektøren.

Læs også