Nye trædepuder sikrer bedre trækkraft

Tests har vist 10 procent bedre trækkraft sammenlignet med andre lignende standarddæk

Dækproducenten Trelleborg har i flere år arbejdet med deres Progressive-tractionTM-teknik, og for første gang er teknologien nu anvendt på et 650/65R38-traktordæk.

Som det mest synlige bevis på nytænkningen er, at slidbanen på dækket har et nydesignet mønster, hvor klodserne er blevet udstyret med en ekstra kant for at forbedre stabilitet og greb.

For landmanden, er der ifølge Trelleborg, mange fordele at hente i den nye teknologi. Test af dækket viser, at der opnås forbedret bæreevne, bedre trykfordeling og derfor færre strukturskader på grund af det ekstra brede mønster.

Derudover har tests vist 10 procent bedre trækkraft sammenlignet med andre lignende standarddæk. Den bedre trækkraft har givet tre til fem procent kortere arbejdstid.

På Agritechnica i efteråret vises for første gang en prototype. Det er ifølge firmaet endnu ikke endeligt besluttet hvilke dæk, der får implementeret den nye teknologi.

Hal 9, stand E06

Læs også