Miljøminister Ida Auken (SF) presser på for at få landbruget til selv at finde en måde for at få betalt for den målrettet miljøregulering
Staten kommer ikke til at finansiere en målrettet
miljøregulering.
Det slår miljøminister Ida Auken (SF) nu fast med
syvtommersøm.
De landmænd, der efter indførelsen af en målrettet miljøregulering,
må tage jord ud af drift eller får begrænset deres muligheder for at dyrke
deres jord på grund af, at deres arealer er sårbare, må således sætte deres lid
til, at deres kolleger med jord på robuste arealer er villige til at være
solidariske og give et tilskud.
- Jeg vil ikke acceptere, at vi lader nogle få private
løbe med alle gevinsterne, og så skal samfundet betale regningen, ligesom det
skete på bankområdet. Det kommer bare ikke til at ske på det her område. Slut,
sagde Ida Auken, da hun i København onsdag deltog i en konference om Natur- og
Landbrugskommissionens anbefalinger, som Landbrug & Fødevarer havde
arrangeret sammen med 3F og NNF.
Læs mere i Effektivt Landbrug torsdag.
Her kan du se, hvordan du tegner abonnement.