Danske landbrugsinvestorer kan få del i støtte-programmet på lige fod med de bulgarske landmænd
- Fra næste år og frem til 2020 vil EU give det nedslidte
bulgarske landbrug en saltvandsindsprøjtning til 2,3 milliarder euro, fortæller
Nikolay Trifonov fra den bulgarske ambassade i København.
Knap 30 landmænd og interesserede var i mandags mødt op i
Kolding Herreds Landbrugsforening for at høre nærmere om mulighederne for
landbrugsprojekter i Bulgarien. Det var landmand Ole Andersen, som allerede er
etableret med 360 hektar i det centrale Bulgarien, som i samarbejde med
organisationen Danish Farmers Abroad havde indkaldt til orienteringsmødet.
- Samtidig vil stadig flere af de nuværende bulgarske
landmænd – paradoksalt nok – sælge deres jord og nedslidte bygninger. Det kan
godt virke underligt, siger Nikolay Trifonov.
Byfolk ejer jord, som de ikke har interesse i
- Jeg har i den seneste tid talte med mange bulgarske
landmænd, som fortæller, at de meget gerne vil stoppe med at drive gården og at
den i øvrigt er til salg, hvis nogen vil købe den, fortæller Ole Andersen.
Langt de fleste landbrug i landet ejes ikke af den
landmand, som driver den, men af næsten ukendte familier i byen. Mange af disse
byboere er reelt ikke interesserede i gårdene, men i perioden lige efter
Bulgariens optagelse i EU var der særlige indkøringstilskud til landbruget. Det
er slut nu.
- Der er slet ikke investeret i bygningerne og maskiner og
driftslederne passer umotiveret bedrifterne på en meget ineffektiv og
gammeldags måde. De tjener derfor ingen penge og ejerne er hellere fri for at
skulle renoverer deres forældende landbrug.
- Så jorden er ofte til salg for omkring 25.000 – 30.000
kroner pr. hektar og op til det dobbelte i de mest veludbyggede
landbrugsområder i nord, oplyser Ole Andersen. Og det er noget af det bedste
jord i Europa – ofte bedre end de ellers gode jorde i Ukraine.
Stor kødimport
Den bulgarske ambassade-repræsentant kunne yderligere
fortælle om gode nationale afsætningsmuligheder:
- Landet importerer i øjeblikket næsten 50 procent af sit
kødforbrug. Derfor skal den kommende EU-støtte især gives til at få opbygget
svine- og fjerkræfarme.
Og det er især her at ambassaden ser danske landmænd komme
ind.
- I ved hvordan man får en rationel svineproduktion i gang
og udviklet. I vil blive modtaget med åbne arme i Bulgarien og få de helt samme
muligheder, som de lokale landmænd, med adgang til lokale fonde og kommunal
finansiel erhvervsstøtte, påpeger Nikolay Trifonov.
- Vi har den laveste selskabsskat i EU på kun 10 procent.
Og det er i øvrigt også 10 procent, vi betaler i indkomstskat.
- De bulgarske landmænd mangler jeres know-how og kan
simpelthen ikke komme videre. Derfor er der meget landbrug til salg netop nu.
Hollandske og tyske landmænd er godt i gang med at opkøbe billig jord, men vi
ser gerne erfarne danske svineproducenter komme til Bulgarien.
Start med mindre bedrift
Ole Andersen ser også en opgave i at være model- og
rollelandbrug for de bulgarske landmænd ved etablering af svinefarme med dansk
driftsledelse.
Han fremhæver også, at Bulgarien samfundsmæssigt fungerer
bedre end mange andre østlande. Der er en god, udbygget infrastruktur,
befolkningen er venlig og byder udenlandske investorer velkomne – ikke mindst
politisk. Mange taler også enten engelsk eller tysk – ligesom hans indtryk er,
at korruptionen er mindre end i Ukraine.
Hans råd er dog at starte med et mindre og overskueligt
landbrug.
- Køb en mindre eksisterende svinefarm og udbyg den. Man
har hørt om for mange stort anlagt projekter i Rusland og Ukraine, hvor man
mistede fokus og fik en drøj opstart.
- Netop i Bulgarien er der gode muligheder for at finde en
fornuftig svinefarm og efterfølgende tilkøbe jord til meget lav pris.