Djursland Landboforenings planteavlsafdeling udbyder i samarbejde
med Dalum Landbrugsskole fire opfølgningskurser til sprøjtecertifikat/bevis.
For at landmænd kan sprøjte deres marker på lovlig vis, skal de
deltage i et opfølgningskursus hvert fjerde år. På kurset gennemgås bl.a.
behandlingsstrategier, midler, sprøjteteknik og lovgivningen på området.
Det er således nu 4 år siden, at de første lovpligtige
opfølgningskurser blev afholdt i Djursland Landboforenings lokaler. På et halvt
år deltog dengang i alt 534 landmænd og traktorførere i dette kursus.
Datoerne for de planlagte kurser er: Tirsdag den 29. og torsdag
den 31. oktober 2013 samt tirsdag den 25. og torsdag den 27. februar 2014. Alle
kurser er dagskurser fra kl. 8.30–16.00 og foregår på landbocentret i Følle,
Føllevej 5, 8410 Rønde.
Kurserne foregår i AMU-regi, hvilket betyder, at tilmelding skal
ske digitalt med medarbejdersignatur via portalen www.efteruddannelse.dk.