Slagteriarbejdere stemte nej

Danish Crown har netop meddelt, at forslaget om, at slagteriarbejdere skulle investere i svineproduktion er blevet stemt ned

Et flertal af medarbejdere i Danish Crowns svinekødsdivision har stemt nej til det forslag, slagteriarbejdernes tillidsrepræsentanter fremlagde for to uger siden.

Forslaget sigtede til at genetablere dele af den slagtesvineproduktion, der igennem de seneste år er forsvundet fra Danmark – og dermed sikre arbejdspladser i den danske slagteribranche. Men med et nej i dagens afstemning blandt slagteriarbejderne i Danish Crown, er der nu i stedet udsigt til et farvel til flere danske arbejdspladser, lyder det fra Danish Crown.

- Som tillidsrepræsentanter var vi godt klar over, vi valgte en helt ny kurs med forslaget om, at vi som medarbejdere skulle investere i egne arbejdspladser. Men jeg skal ærligt indrømme, at vi gjorde det, fordi vi håbede på et ja for at sikre vores arbejdspladser, siger formand for Tillidsmandskollegiet Lars Mose i en pressemeddelelse.  

Læs også