Thomas Kragkær skal på et år indkøre 1.250 danske søer på en statsfarm midt i Hviderusland. Med afrikansk svinepest i udbrud rundt i landet
- Status på afrikansk svinepest her i Hviderusland er, at
regeringen er gået fuldstændig i panik, fortæller danske Thomas Kragkær Larsen,
der med titel af management supporter er udstationeret et år på ét af Hvideruslands
største statsbrug.
- Der er netop konstateret svinepest på en stor,
hviderussisk statsfarm med over 1.000 søer, og myndighederne slår besætningerne
ned i en radius rundt om farmen, skyder vildsvin og andre tiltag, fortæller
han.
I de hviderussiske svinebesætninger går man ud og ind uden
nogen rengøring eller forholdsregler. Flere små besætninger har derfor fået
konstateret svinepest.
- I vores besætning har jeg indført en skærpet procedure,
som bare skal holdes, understreger Thomas Kragkær, der har den dobbelte opgave
både at være konsulent for den hviderussiske farms ledelse i daglig drift i
svinestalden og samtidig stå med det praktiske ansvar for den nye
svinebesætning.
Da Thomas Kragkær startede på statsfarmen i april, var der
ikke konstateret svinepest i Hviderusland. Men det blev der i maj, og det gav
meget bekymring i den første tid.
- Nu ved vi, at smitten er her og kan ikke tage flere
forholdsregler, end vi gør, understreger han. Så det er blevet en del af
hverdagen.
Én af Hvideruslands største statsfarme
Det er det danske management firma Danish Farm Design, som
sammen med Skiold A/S står for opbygningen af en helt ny svineafdeling på ét af
de største statsbrug i landet.
- Herovre i det kommunistiske Hviderusland er 80 procent
af landbrugene stadig statsfarme, fortæller Thomas Kragkær.
Alligevel henter statsbruget vestlig know-how ind for at
modernisere produktionen.
- Dette store statsbrug har syv malkekvægsstalde, et stort
markbrug og ikke mindre end 35 hektar drivhusareal. På disse områder er det
hollandsk support og teknik, som ledelsen har hentet ind.
- Men i den helt nybyggede svineafdeling er det Skiold,
der har skabt kontakten og Danish Farm Design, som har ansat mig på kontrakt i
et år til at indarbejde daglige, rationelle arbejdsrutiner i svinebesætningen.
Når der skal opstartes nye staldafsnit, kommer
managementkonsulent Henrik Nielsen fra Danish Farm Design ligeledes over og
underviser de russiske staldarbejdere.
Mellemlederne er udfordringen
I det daglige staldarbejde er samarbejdet med de nuværende
18 lokale medarbejdere nemt og lige til.
- De er vant til at få at vide, hvad de skal. Opgaven er
så at huske det, fortæller Thomas Kragkær.
- For eksempel er det helt nye stalde, og før vi fik de
første grise, gennemgik jeg 20 gange rengøringsproceduren for adgang til
stalden og alle nikkede. Men da vi fik de første 400 dyr fra Danmark, og
proceduren nu skulle bruges, så gik medarbejderne igen direkte ind uden
rengøring.
Men det fik Thomas Kragkær sat på plads og efter de første
udbrud af ASF i regionen, var forståelsen hos medarbejderne også helt klar.
Flere ansatte end nødvendigt
18 medarbejdere i stalden er langt mere, end der reelt er
arbejde til efter danske standarder.
- Men den hviderussiske statsleder Lukasjenko vil skaffe
job til alle, så vi skal tage dem ind på statsfarmen. Det giver heller ikke
nogen problemer.
- Det er mellemlederne, som ofte er udfordringen. De har
typisk gået på et universitet og har ingen eller meget lidt praktisk erfaring. Men
skal alligevel tilrettelægge staldarbejdet.
- Forleden sagde en mellemleder til mig, at vi ikke
behøvede at have protein i foderet. Jeg var ikke helt enig, smiler Thomas
Kragkær, som til gengæld roser farmens øverste chef for at lytte og tænke i
vestlige metoder og kontakter.
Det, som mange andre ville kalde bøvl og utåleligt i det
daglige arbejde med de russiske medarbejdere, er imidlertid netop drivkraften
for Thomas Kragkær.
- Når man her i bedriften tror, at nu virker tingene
fantastisk godt, så vil man næste dag opleve, at det kan være lige modsat. Det
er sjovt og udfordrende.
Vil arbejde i lande med udvikling
Thomas Kragkær, 26 år, er agrarøkonom fra Dalum Landbrugsskole.
Han har stort set hele tiden arbejdet i udlandet – blandt andet på Dan-Invest’s
to farme i Krasnodar og Tambov i Rusland.
- Her fik jeg også lov at starte nye besætninger op som
daglig driftsleder.
- Når min kontrakt på denne opgave i Hviderusland udløber,
vil jeg videre i enten Østeuropa eller et andet land i udvikling – måske i
Kina. Man får langt mere ansvar og udfordrende opgaver i udlandet, og jeg
savner slet ikke at arbejde hjemme i Danmark, fortæller han.
Danish Farm Design ansatte ham cirka en måned før, der kom
de første danske sopolte i de nye stalde på statsfarmen i Hviderusland.
- Nu har vi så modtaget de første 950 sopolte fra Danmark,
og de har været i karantæne i tre uger. Vi er i gang med at få dem løbet og
senere skannet, hvilket er nyt og spændende for staldpersonalet.
- Vi har godt 90 procent drægtige ved skanningen – selv om
de ansatte i stalden ikke tidligere har arbejdet med dyr.
Flere søer og eget slagteri
I første omgang er målet at nå op på 1.250 søer og full-line-produktion
frem til slagtesvin. Senere skal man op på 2.500 søer.
- De første faringer får vi i slutningen af oktober. Allerede
på mandag skal vi have den næste sending på 400 polte fra det danske
eksportfirma Porc-Ex A/S sendt herover.
- Det er almindelige danske F1-avlssvin, vi modtager.
Derudover har vi fået 75 landrace polte og 75 yorkshire til at lave vores egen
kerne med. Det ses tydeligt, at danske avlsdyr er langt bedre end de hviderussiske,
understreger Thomas Kragkær.
- Når vi importerer avlssvin, skal vi udfylde mindst 200
formularer og igennem en lang proces med toldmyndighederne.
Når svineafdelingen er fuldt udbygget med både søer og
slagtesvin, er der planlagt opførelsen af eget slagteri, så der kan leveres
direkte til supermarkeder.
Alligevel overraskende dejligt land
- Jeg bor i en lejlighed i hovedstaden Minsk, og det er
nok den mest fantastiske by, som jeg hidtil har boet i, fortæller Thomas
Kragkær.
Han deler sin fritid med fem til seks andre danskere, som
også er udstationeret og bor i Minsk.
- I Danmark omtaler vi kun Hviderusland som et lukket og
gammelkommunistisk diktatur, hvor man ikke må sige sin mening åbent.
- Det er slet ikke tilfældet – man kan frit udtrykke
kritik af myndigheder og Lukasjenko.
- Men dog heller ikke for meget - så bliver man mindet om,
at nu er det nok, smiler Thomas Kragkær afslutningsvis.