Sejren til Danske Svineproducenters formand er en dybt principiel sejr for et helt erhverv

ET HELT LANDBRUGSERHVERV bør være Danske Svineproducenter, foreningens formand Jeppe Bloch Nielsen og advokat Hans Sønderby Christensen dybt taknemmelige. Ved deres fælles indsats har vi nemlig nu rettens ord for, at der er sat klare grænser for aktivisters og medievirksomheders ageren i et retssamfund.

DER ER SIMPELTHEN noget grundlæggende råddent ved tanken om, at aktivister med hætte over hovedet og kamera i hånden mener sig berettiget til at bryde ind på en privat gård – og bagefter blive hyldet som helte i bedste sendetid. Et indbrud på en privat ejendom handler om magt, og om at sætte sig selv over loven og undergrave menneskerettighederne hos gårdejeren og autoriteten hos den kontrollerende myndighed, som vores fødevaresystem er bygget op omkring.

REALITETERNE ER, AT dansk landbrug er en af verdens mest kontrollerede og regulerede fødevaresektorer. Fødevarestyrelsen fører tilsyn, registrerer sygdomme og holder sammen med dyrlæger, gårdejere og deres ansatte biosikkerheden i top. Når aktivister alligevel vælger at gå ind ad bagdøren med deres egne amatørprotokoller, er det ikke et afslørende tiltag – det er et direkte angreb på det system, der skal holde dyr og forbrugere sikre.

FOR LAD OS kalde tingene ved deres rette navn: De aktivister, der har brudt ind hos flere topfolk i landbruget, har ikke bare begået indbrud. De har med fuldt overlæg brudt smittebarrierer, der er sat op for at forhindre sygdomsudbrud med risiko for enorme økonomiske og dyrevelfærdsmæssige konsekvenser. Vi kan og må ikke acceptere, at ulovligt fremskaffet materiale kan bruges frit til dokumentarer, hvis bare det passer ind i en bestemt politisk dagsorden. Det er ikke journalistik. Det er en belønning af kriminalitet, som Retten i Odense klart og tydeligt afviser.

FOR HVAD BLIVER det næste? Skal vi acceptere, at enhver virksomhed kan få uanmeldt natligt besøg af aktivister, der mener sig hævet over loven? Skal én person med et GoPro-kamera og en ideologi kunne vælte en hel bedrift omkuld? Og en hel landmandsfamilie? Skal vi som samfund løse problemer gennem lovgivning og faglig kontrol – eller gennem maskerede natteaktioner? Gælder loven også dem, der mener, at deres moralske kompas er finere kalibreret end resten af samfundets? Og kan indbrud på privat ejendom retfærdiggøres af »gode intentioner«? Nej!

DEBATTEN OM AKTIVISTERS indbrud hos topfolk i landbruget er ikke alene endnu en mediestorm om dyrevelfærd. Den går også til kernen af noget langt større. Med dommen ved Retten i Odense har vi nu fået svar på, om en dansk landmand kan regne med, at dennes virksomhed og menneskerettigheder som far, mor og ægtefælle skal respekteres.

HER ER DOMMEN klar – danske landmænd har rettigheder, der skal respekteres. Af aktivister og så afgjort også af medier, der får ulovligt tilvejebragt materiale i hænderne. Aktivisterne har deres egen fortælling om, at de gør, hvad de gør, for dyrene. Det lyder nobelt i den offentlige debat, men det ændrer ikke på det ubestridelige faktum, at de er trængt ulovligt ind på privat ejendom, har krænket landmandsfamilier på stribe og brudt smittebarrierer og ageret uden faglig forståelse for biosikkerhed. Det er ikke civil ulydighed. Det er selvtægt, der bør være strafbart.

SAGEN STOPPER I vores optik ikke her. For der er noget endnu mere principielt på spil, hvilket er landmandens grundlæggende menneskerettigheder. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 beskytter »retten til respekt for privatliv og hjem«. I landbruget er hjem og arbejdsplads ofte én og samme geografiske virkelighed. Når aktivister vader ind i stalden, træder de ikke bare ind i en produktionsenhed. De trænger ind i det, der juridisk og praktisk også er et hjem.

HAVDE RETTEN GODKENDT, at materiale skaffet ved en sådan krænkelse må bruges i dokumentarøjemed, ville den sende et ildevarslende signal til hvert eneste landbrug i Danmark: Din ejendom, dit hjem og din virksomhed er i praksis åbne mål, hvis blot nogen kan påstå, at formålet er i »offentlighedens interesse«.

NU HAR VI rettens ord for, at en landmand ikke skal leve med frygten for, at fremmede under påskud af at gøre en god gerning kan bryde ind på hans eller hendes ejendom midt om natten. Retssystemet beskytter landmandens rettigheder. Havde aktivisterne og TV 2 fået fri adgang til staldene af dommeren, var vi ikke et retssamfund, men et sted hvor idealisme og aktivisme trumfede grundlæggende frihedsrettigheder.

DOMMEREN SLÅR FAST, at selv aktivister må sande, at vi i det danske samfund ikke giver »carte blanche« til at sætte loven ud af kraft. Danmark har netop et omfattende kontrolsystem, hvor Fødevarestyrelsen, dyrlæger samt landmandens egen faglighed sikrer, at problemer opdages og adresseres. At en gruppe privatpersoner mener, at deres egen vurdering er mere værd end myndighedernes, er ikke et demokratisk argument. Det er en undergravning af demokratiet. Nu har vi en klar dom imod denne ulovlige adfærd.

DEN SAG, SOM blandt andre producentformand Jeppe Bloch Nielsen nu har løftet ved Retten i Odense, handler ikke om at undgå kritik af landbruget. Den handler om, hvem der i et retssamfund har ret til at overskride andres grænser – og hvem der har krav på beskyttelse. Et demokrati bygger på lov, ret, respekt og faglighed – ikke på natlige indbrud og kameraer i hænderne på folk, der mener, at deres sag står over alle andres rettigheder. Den linje har Retten i Odense nu lagt. Tak for det. Og tak til en forstandig jurist, en insisterende producentforening og svineformand og en tydelig dommer, som har lagt en linje, dansk landbrug må insistere på skal følges, når nye aktivister og medier igen tester retssamfundet og menneskerettighederne.