Danskerne vender sig mod solcelleparker som nabo
Andelen, der ser en solcellepark som en af de mest uønskede naboer, er steget markant siden 2023 – især i Sydjylland, viser ny måling fra YouGov for home.
Solcelleparker bliver i stigende grad opfattet som en uønsket nabo, især i Sydjylland, viser en ny måling. Arkivfoto: Tenna Bang
Solcelleparker fylder mere i danskernes overvejelser, når de skal vælge bolig. En ny YouGov-måling lavet for ejendomsmæglerkæden Home viser, at 7,2 procent af danskerne nu placerer solcelleparker blandt deres tre mest uønskede naboer. I 2023 var tallet 4,1 procent.
Ifølge Home er det den største relative stigning blandt grønne energianlæg.
- Dermed er solcelleparker den type grønne energianlæg, der har oplevet den største relative stigning i modstand. Biogasanlæg og vindmøller ligger fortsat højere på listen, men udviklingen for solceller skiller sig ud, siger Michael Dalsager, der er talsperson og senior kommunikationskonsulent i Home.
På den samlede liste over uønskede naboer rykker solcelleparker op fra en 14.-plads til en 10.-plads. YouGov betegner stigningen som signifikant. Til sammenligning ligger vindmøller som nummer 9 med 8,4 procent, mens biogasanlæg er nummer 7 med 15 procent.
Store regionale forskelle
Målingen viser samtidig tydelige regionale forskelle. Modstanden er især stigende i Sydjylland, hvor 13 procent nu har solcelleparker på top-3 over uønskede naboer. Det er en stigning på 9 procentpoint siden 2023 og vurderes også som signifikant.
Nordsjælland følger efter med 12 procent, mens Vest- og Sydsjælland ligger på 9 procent. I den anden ende af skalaen ligger Vestjylland lavest med 2 procent.
Selv om solcelleparker er rykket op ad listen, er de stadig langt fra de klassiske ”værste naboer” som trafikerede veje og jernbaner. Her svarer henholdsvis 28,3 og 26,4 procent, at de hører til blandt de mest uønskede.
- En markant bevægelse
Alligevel ser Home en tydelig ændring i danskernes opmærksomhed på solceller.
- Vi ser en markant bevægelse omkring solcelleparker, selv om det fortsat er en relativt lille andel, der betragter dem som nogle af de mest uønskede naboer. Men målingen viser, at de i stigende grad kommer ind på danskernes boligradar, siger Michael Dalsager.
Han peger på, at usikkerhed ofte følger med nye anlæg i nabolaget – også når de er grønne.
- Når der planlægges nye energiparker, veje eller jernbaner, opstår der naturligt spørgsmål: Hvad kan jeg se og høre, og påvirker det værdien af min bolig? Det er almindelige overvejelser, når man bor tæt på større anlæg, siger han.
