Siden 1990 har landbruget nedbragt udledningen af drivhusgasser med 23 procent, lyder det fra Landbrug & Fødevarer
Hos Landbrug & Fødevarer (L&F) undrer man sig
over, at der fra regeringens side allerede nu bliver peget på det, som L&F
kalder konkrete om omkostningsfulde klimaindsatser i landbruget.
L&F har nemlig lavet en ny analyse, der konkluderer, at
landbruget i dag er grønnere og mere klimaeffektivt end i 1990.
-
På de
23 år har landbruget således nedbragt sin udledning af klimagasser med 23 procent,
og samtidig faldt udledningen af fosfor og kvælstof, mens produktionen af
fødevarer til gengæld voksede med 18 procent, lyder det fra L&F.
Viceformand
Lars Hvidtfeldt konstaterer således, at landbrugssektoren i dag leverer nogle
af verdens mest klimavenlige fødevarer.
- Men vi
har altså for længst hentet de lavt hængende frugter, og de tiltag, regeringen
har præsenteret i klimaplanen, vil sende en stor regning til landbruget. Det
bliver ikke uden omkostninger for beskæftigelsen, eksporten og dermed
samfundsøkonomien, siger han i en pressemeddelelse.
Flemming Hvidtfeldt understreger, at der på grund af den
mangeårige indsats ikke er flere snuptagsløsninger. Derimod arbejder erhvervet
med langsigtede initiativer inden for eksempelvis forskning, lyder det fra
viceformanden.