Avis: Industriens hjælp falder i god jord hos banker
Virksomheder som Tican, Danish Crown, Danpo og Kopenhagen Fur har indført ordninger, der støtter landmænd finansielt
Det er positivt, når eksempelvis Danpo, Danish Crown, Tican og Kopenhagen Fur yder finansiel støtte til landmænd, så de kan ekspandere.
Det mener man i hvert fald i nogle af landets banker. Erhvervschef i Nordea Claus Greve forklarer til Jyllands-Posten, at medfinansieringen fra industrien i nogle tilfælde kan være udslagsgivende for, at Nordea kan medvirke i projekterne.
Også fra Spar Nords side er der ros til industriens tiltag.
- Vi anerkender, at en lang række landmænd har behov for at investere i deres bedrifter. Realiteten er imidlertid, at mange af disse landmænd har en økonomi, der ikke er stærk nok til, at vi kan finansiere investeringerne, siger kommunikationsdirektør i Spar Nord Ole Madsen til Jyllands-Posten.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.








































