Opgørelse over kommunernes sanktioner for overtrædelser af reglerne for krydsoverensstemmelse (KO), viser kæmpe lokale forskelle.
- Det ser slet ikke godt ud.
Sådan lyder kommentaren fra Povl Fritzner, formand for
Østlige Øers Landboforeninger. Det sker som en kommentar til, at kommunerne
Sorø og Ringsted placerer sig højest i statistikken for hvilke kommuner, som
har udstedt flest sanktioner pr. tilsynsbesøg i perioden 2008-2011.
40 procent af tilsynene i Sorø har medført en sanktion. I
Ringsted har 27 procent af besøgene medført en sanktion til landmanden. På
landsplan er det kun syv procent af alle tilsynsbesøg, som medfører en
sanktion.
I Kalundborg Kommune, Sorøs nabokommune, har man i 2008-2011
næsten ingen sanktioner udstedt for brud på KO-reglerne. Kun en enkelt i 111
besøg er det blevet til.
Kritik af kommuner
I januar rettede statsrevisorerne kritik af 17 kommuner,
der lå langt under landsgennemsnittet, blandt andet Kalundborg, og NaturErhvervstyrelsen
afkrævede dem en redegørelse. Ifølge Povl Fritzner bør man dog også rette sit
blik mod de kommuner, som ligger langt over gennemsnittet.
Formanden sender derfor en klar opfordring til de lokale
landboforeninger om at tage fat i de kommuner, som ligger langt over
gennemsnittet. Selv vil han sørge for, at der bliver taget kontakt til Sorø
Kommune, fortæller han.
- De respektive foreninger rundt om i landet bør tage en
alvorlig snak om det her med kommunerne, siger han.
Læs mere i torsdagens avis