På Landsskuet får en mobil kalvehytte opmærksomhed. Den er nemlig med en bund af træ og sider i plastic.
Det hollandske firma Alpuro Breeding har mange besøg på deres stand på Landsskuet. De udstiller på skuet for første gang og fremviser produkter til kalve.
Blandt andet en mobil kalvehytte med fem bokse. Hele enheden er fem meter bred og halvanden meter lang. Den mobile kalvehytte vejer 1.000 kg og kan flyttes fra begge sider ved hjælp af pallegafler.
Hytten er med isoleret tag, plastic sider og som noget nyt i Danmark træ bund.
Træet er fra Brasilien og billigere end hvis man vælger en plastic bund. Virksomheden lover mellem 10 og 20 års garanti på træ bunden, som er fremstillet som en form for spalter, så gødningen fra kalven ryger neden ud.
Kalvehytten skal strøes med halm som normalt.