Afgrøderne overrasker positivt

Der er en del variation i vinterafgrøderne landet over, men generelt ser det bedre ud end frygtet, da frosten forlod jorden i april

Der er stadig adskillige uger til, at skærebordene sættes i de tidligste afgrøder. Og selvom nogle rapsmarker er udvintret, og at det flere steder har været nødvendigt at »lappe« i udvintret hvede, så står afgrøderne bedre end frygtet.

Det vurderer konsulenter, som Effektivt Landbrug har været i kontakt med.

- Her i vores område i Sønderjylland svinger afgrøderne noget, men de vinterafgrøder, der har overlevet ser faktisk fornuftige ud – og de står bestemt bedre end vi frygtede først på foråret, da frosten blev hængende, siger Nis Callesen, planteavlskonsulent fra LandboSyd.    

- Men forårsmånederne har budt på både vand og varme, og det har tydeligvis hjulpet planterne godt på vej, fortsætter han.

Tidligt såede står bedst

Ifølge planteavlskonsulenten er det de tidligst såede vinterafgrøder, der har klaret vinteren bedst.

- Det er tydeligt, at der er repareret mest i de sent såede marker, hvorimod de tidligt såede hvedemarker står klart bedst, siger han.

Vårbyggen ser også godt ud i Sønderjylland.

- Der har været noget nær optimale forhold til at lave et perfekt såbed til vårafgrøder. Vårbyggen har kvitteret for det med en god fremspiring, og planterne står sunde og tætte på markerne. Vårbyggen kommer dog til at mangle vand nu, vurderer han.  

Som helhedsvurdering lyder det fra Nis Callesen, at det peger imod et godt middelniveau.

Vurdering fra Nordjylland

I Nordjylland er man også tilfreds, oplyser planteavlskonsulent Jacob Møller, LandboNord. Der er lappet i nogle hvedemarker, men det ikke så meget som frygtet. Også vårbyggen står sundt og kraftigt. Den har kvitteret godt for optimale etableringsbetingelser og tilstrækkeligt vand og varme.

- Den afgrøde som har haft det hårdest i Nordjylland er vinterrapsen. Specielt i det østlige Vendsyssel er der en del marker, der er sået om. Men der er stort spænd. Nogle marker står næsten perfekte, imens andre udelukkende har blomstret fra sideskud.

- De bedste marker er dem der er etableret i perioden fra 12. – 20. august, og hvor man har sørget for ikke at så for tæt, siger han.

- Omvendt ser vi tydeligt, at de hårdest ramte rapsmarker er dem, som er etableret sent og hvor udsædsmængden har været for høj. Det bevirker at planterne strækker hals og bliver for sårbare overfor vinteren, fastslår Jacob Møller.

Generelt er han dog godt tilfreds med afgrøderne i området.

- Vi har set en stor normalisering efter det sene og kolde forår. Specielt er hveden kommet rigtig godt igen, siger han.

Vurdering fra Sjælland

Henrik Aaagaard, planteavlskonsulent fra Gefion er også tilfreds med de sjællandske afgrøder.

- Hele vejen rundt ser det faktisk meget fornuftigt ud. Rapsmarkerne har rettet sig meget – det samme har hveden. Vi har kun set lidt udvintring på Sjælland, ellers er vi sluppet fornuftigt igennem vinteren. Også vårbyggen tegner godt efter etablering i gode såbed, siger han

Han mener ikke at høsten kommer så meget senere end normalt.

- Vi troede tidligere på sæsonen, at vi ville få en sen høst i år. Men vi kan se, at afgrøderne har indhentet meget af det tabte på grund af det kolde forår. Det skyldes ikke mindst de seneste ugers lune vejr, siger han.

Læs også