Gjerskov: BL forstår ikke breve fra EU

Fødevareminister Mette Gjerskov mener, at Bæredygtigt Landbrug misfortolker EU

Bæredygtigt Landbrug (BL) har tirsdag luftet tanken om at lade Ombudsmanden vurdere, om fødevareminister Mette Gjerskov (S) har levet op til sit ministeransvar i forbindelse med randzonekompensation.

BL’s chefjurist Bjarne Nigaard siger i en pressemeddelse, at han har kigget på korrespondancen mellem Europa-Kommissionen og Fødevareministeriet. Og chefjuristen tolker et brev fra EU, som om EU ikke har givet en garanti for kompensation.

Og det er altså blandt andet på den baggrund, at BL overvejer at inddrage Ombudsmanden.

Men over for P4 Nordjylland afviser Mette Gjerskov, at hun skulle have ført nogen bag lyset.

- Jeg ved godt, breve fra EU kan være svære at forstå, men jeg kan kun høre, at Bæredygtigt Landbrug læser brevene, som en vis herre læser biblen, siger fødevareministeren til P4 Nordjylland.

Læs også