Pris til Bornholms Mosteri

Socialpædagogernes Pris er i år gået til Bornholms Mosteri og Ciderværkstedet, der er projekt for psykisk sårbare og handicappede

Bornholms Mosteri og Ciderværksted producerer blandt andet most, cider og marmelade, der sælges til cafeer og restauranter.

Nu har den bornholmske virksomhed modtaget Socialpædagogernes Pris. Bornholms Mosteri og Ciderværkstedet er nemlig et kommunalt beskæftigelsesprojekt for psykisk sårbare og handicappede mennesker. Det oplyser Socialpædagogerne på deres hjemmeside.

- Mosteriet har ikke bare formået at skabe en rummelig arbejdsplads, men producerer desuden et unikt kvalitetsprodukt, der har en reel betydning og som giver mening for de mennesker der arbejder med det og for os, som nyder den gode marmelade, most og cider, lyder det fra næstformand ved Socialpædagogerne Marie Sonne.

I år ventes salget fra Bornholms Mosteri og Ciderværkstedet at runde en million flasker.

Læs også