Lovgivning årsag til anderledes hollandsk fodring
Nogle mener, at hollænderne har fundet de vises sten inden for sofodring, men i virkeligheden er de opstået som følge af en skrap lovgivning
- Det er interessant, at hollandske foderprincipper drøftes så ivrigt for tiden, for de adskiller sig stort set ikke fra de danske, påpegede projektchef Gunner Sørensen, VSP, ved svinekongressen i onsdags.
Projektchefen oplyste, at hollandsk lovgivning har i en årrække krævet foder med højt træstofindhold. De samme krav har man ikke haft i Danmark, og i samme periode derimod spekuleret i, hvordan man fik nogle nemme foderenheder i sofoderet.
- Det gør man ved at bruge høj andel hvede og fedt i foderet, men en ren hvedeblanding er hård kost for søerne, søerne kvitterer ikke produktionsmæssigt for det, og det er aldrig noget VSP har anbefalet.
- Derimod er man rigtigt godt kørende på en helt almindelig byg-hvede-blanding, forklarede han.
Læs mere i svinefokus i Effektivt Landbrug fredag.
Her kan du se, hvordan du tegner abonnement på Effektivt Landbrug.








































