Onsdag den 17. oktober klokken 19.00 ringer Nordjyllands Landbrugsskole ved Nibe ind til informationsmøde om lederuddannelsen.

Her kan interesserede blandt andet høre mere om uddannelserne som produktionsleder, virksomhedsleder og agrarøkonom – og om muligheden for at få op til fem akademifag.

Der bliver også mulighed for at få et kig på de nye boliger i lederafdelingen og studiefaciliteterne samt få en snak med stedets undervisere og tidligere studerende.