En aften på Gundestrup Mejeri

Programmet byder blandt andet på rundvisning og muligheder for at smage lokale delikatesser på Gundestrup Mejeri

Gundestrup Mejeri, Åbyvej 49, Vester Skerninge, vil torsdag den 11. oktober fra klokken 18.00 danne ramme om en kombination af virksomhedsbesøg og madaften, arrangeret af Kost og Kultur Midt-Vestfyn.

Arrangementet starter med rundvisning på Gundestrup Mejeri og Bryghus samt foredrag om både ost, øl og forskellige specialiteter. Senere serveres smagsprøver på ost, pølse, øl og brød. Desuden vil der være lejlighed til at handle og få gode råd i gårdbutikken.

Der arrangeres samkørsel i egne biler. Pris for entré og smagsprøver er 200 kroner for medlemmer, 250 kroner for andre.

Læs også