Hvis vi får lov kan vi hjælpe Danmark ud af krisen

Sådan sagde direktøren for Landbrug & Fødevarer Søren Gade, ved åbningen af Landsskuet 2012.

Direktøren for Landbrug & Fødevarer, Søren Gade lagde stor vægt på, at godt nok er Danmark et lille land af størrelse, men førende indenfor landbrugsproduktion.

- Hvis vi får lov kan vi hjælpe Danmark ud af krisen, sagde han.

Søren Gade lagde stor vægt på, at hvis landbruget får lov, kan de producere mere, endda til gavn for miljøet.

Talen gik heller ikke udenom vandplaner og randzoner. Søren Gade mente at randzone- og vandplanerne, hvis de bliver gennemført, vil få en meget lille gevinst for miljøet.

- Vi er hvad der skal til for at være et velfærdssamfund, også i fremtiden, konkluderede direktøren.

Læs også