- Skal danskerne igen til at bo under stråtag?

Med vedtagelsen af vandplanerne bliver store landbrugsarealer fremover kun egnet til dyrkning af tagrør og andre vådafgrøder. Det er ødelæggende for beskæftigelsen. Muligheden er at gå tilbage til stråtaget. Har Danmark råd til det, spørger Bent Juul Jørgensen, branchedirektør Danske Maskinstationer og Entreprenører og Michael Husfeldt, branchedirektør Dansk Maskinhandlerforening.

Kan det virkelig passe, at danskerne igen skal til at bo under stråtag i huse med bindingsværk?

- Hvis ja, er vi selvfølgelig klar til at tage fat på den opgave med vores i alt 5.900 medarbejdere, der skaber en årlig omsætning i omegnen af 11,5 milliarder kroner.

Det siger Bent Juul Jørgensen og Michael Husfeldt.

De er parat til at tage opgaven op, fordi de vil sikre deres medarbejdere beskæftigelse og de har konstateret, at et flertal i folketinget med de tre regeringspartier og enhedslisten for nylig vedtog endnu flere love om bræmmer og vandplaner.

Virkeliggørelsen af den lovgivning betyder, at 63.000 hektar landbrugsjord tages ud af drift, og yderligere omkring 600.000 hektar bliver så vandlidende, at det meget store areal bliver umuligt at dyrke som hidtil.

Det sidste sker, fordi 7.000 kilometer vandløb ikke længere skal vedligeholdes - et arbejde, som medarbejdere og maskiner fra deres respektive brancher i høj grad har bidraget til at udføre.

- Skal vi se det positive i den nye lovgivning, hvis fundament er støbt af den forrige regering, kan vi godt se, at disse arealer måske egner sig til dyrkning af tagrør, siger de to.

Tagrør giver beskæftigelse

Etablering, vedligeholdelse og høst af den nye landbrugsafgrøde giver selvfølgelig medarbejdere og maskiner ny beskæftigelse i takt med, at den hidtidige landbrugsproduktion forsvinder - hvad enten den var konventionel eller økologisk.

- I Yderdanmark har stråtage selvklart den fordel, at de er arbejdskrævende at lægge op, de brænder oftere end andre tage, og dermed giver de mere beskæftigelse end hårde tage.

- Der er masser af arbejde i stråtage, som vi gerne vil have til både vores udlærte medarbejdere og de mange lærlinge, som bliver uddannet hos os, siger Bent Juul Jørgensen og Michael Husfeldt lidt sarkastisk.

For samtidig spørger de, om stråtage dur i vores moderne samfund. De spørger også, om det er passende at bruge landbrugsjord til dette formål.

- Vi mener nej, svarer de selv.

- Vi har den holdning, at moderne landbrug, der laver fødevarer, foder til husdyrene og energi er en langt bedre løsning end at spole tiden tilbage til Morten Korch og den tids benhårde romantik, fastslår de.

De mener også, at der bør være pligt til optimalt at udnytte den resurse, som landbrugsjord udgør.

- Vores ærinde er selvklart ikke, at landbruget skal have frikort til at behandle miljøet efter forgodtbefindende.

- Det gør det heller ikke. De mange dygtige danske landmænd har allerede tilpasset deres driftsform, så de tager store miljøhensyn - hvad enten de er konventionelle eller økologiske landmænd, mener de to branchedirektører.

Faglig og saglig dokumentation mangler

Fakta er, at der mangler dokumentation for, at de nye tiltag overhovedet giver et bedre vandmiljø.

- De danske politikere fra de røde til de blå tør åbenbart ikke stå fast på, at der skal være en solid faglig dokumentation for at gennemføre indgribende lovgivning som den, der nu er gennemført.

- Efter vores opfattelse drejer de som vejrhaner efter mediernes falbelader og folkevindene for at beholde deres taburetter.

- De glemmer helt, at landbruget giver en masse beskæftigelse - ikke mindst i Yderdanmark, påpeger Michael Husfeldt og Bent Juul Jørgensen.

Anderledes i nabolandene

Danmarks nabolande Sverige og Tyskland kræver også en ordentlig miljøprofil hos deres landbrug. Men de to landes politikere har en helt anden opfattelse af blandt andet kvælstofs og fosfors betydning i vandmiljøet.

Disse landes politikere tror også på, at når sprøjtemidlerne er godkendt efter nøje beskrevne og krævende procedurer, er de sikre at bruge på regelret vis. Derfor opretholder de to lande en moderne og stor landbrugsproduktion - uden at gå på kompromis med miljøet - til gavn for deres samfundsøkonomier.

- Har vi i Danmark råd til at smide landbruget og dets beskæftigelse ud med vandplanerne og bræmmerne, spørger de to branchedirektører.

- Vi mener nej og appellerer derfor til, at de retssager, der nu er anlagt af to foreninger, får opsættende virkning på lovenes ikrafttræden.

- Danmark har efter vores opfattelse ikke råd til at spille hasard med både beskæftigelse og indtjening på en så forkert faglig baggrund, fastslår de.