Landbruget ville kunne få meget ud af at markedsføre sine produkter ved urban farming.
Sådan lyder det fra Københavns Kommunes naturchef, der ser stort potentiale ved at dyrke fødevarer i byerne.
I dag er der allerede flere steder i byerne i Danmark, hvor borgerne selv dyrker deres fødevarer, som eksempelvis kartofler og gulerødder.
Det sker i parker og på hustage og andre steder, hvor der er plads. Fænomenet kaldes »urban farming«, og det kan vokse sig endnu større, mener Jon Pape, der er chef for Natur og Park, i Københavns Kommune.
- Der er et potentiale til at gøre meget mere ud af det, end vi gør i dag. Det er meget interessant for os, blandt andet hvordan man kan bruge tagarealer, og hvordan man kan aktivere skoler og daginstitutioner noget mere, siger Jon Pape, der i går var en deltagerne ved en minikonference om emnet i København, som Madkulturen en afdeling under Fødevareministeriet havde arrangeret.
Han fortæller, at der ikke findes nogle tal på, hvor mange fødevarer, der i dag produceres i København af borgerne selv.
- Men jeg tvivler dog stærkt på, at man på et tidspunkt selv bliver i stand til at dyrke al den mad, som man har brug for i byerne selv. Sådan som København er bygget op, så er der simpelthen ikke arealer nok. Jeg ved godt, at der er nogle, der drømmer om, at urban farming kan være med til at erstatte den traditionelle landbrugsproduktion, men sådan ser jeg det slet ikke, siger Jon Pape.
Han fortæller, at han ser begrebet urban farming som en måde, hvor byboerne kan få et forhold til deres mad, og hvad det vil sige at dyrke noget. Tanken om jord til bord kommer simpelthen tættere på forbrugerne.
Hvor er landbruget
På den måde savner Jon Pape også, at landbruget involverer sig mere i netop urban farming i København. Som det ser ud i dag, så har Københavns Kommune nemlig intet samarbejde med nogle organisationer i landbruget om urban farming, fortæller han.
- Det kunne være fint, hvis landbruget gik meget mere aktivt ind i det her. Fiskehandlerne er blandt andet gået med ind i en østersproduktion i København, da de kan se, at her kan de faktisk være med til at opdyrke et marked, siger Jon Pape.
Gode muligheder for markedsføring
Samme holdning har direktør i Madkulturen, Judith Kyst. Hun forklarer, at urban farming på ingen måde handler om at erstatte den traditionelle landbrugsproduktion, men det er en måde at skabe nærhed til fødevarerne for borgerne.
- 86 procent af befolkningen bor jo i byer. Børn og unge aner jo ikke, hvordan en gulerod vokser. Hvis vi skal have en ny generation, der skal kunne lave mad, og som skal have en forståelse for råvarer. Så er vi også nødt til at skabe en nærhed til råvarerne, siger Judith Kyst.
Missionen skal fuldføres
Hos Aarstiderne, der har stor succes med deres koncept om levere grøntsager lige til døren af forbrugerne, lyder det fra stifter Søren Ejlersen, at danskerne ligefrem er amputeret fra landbruget og naturen. Færre og færre arbejder med landbruget, og sådan vil udviklingen også fortsætte fremover.
- Derfor skal vi genforbinde os med naturen og landbruget, og der er det her meget vigtigt, forklarer han.