Jens Blach sidder med et kort over de 2800 hektar på Djursland, som han og broren Jørgen Blach driver i samarbejde med kollegaerne Jens og Peter Zacho.

Ved Kolindsund driver de en ejendom med 300 hektar, hvor der er store marker på omkring syv hektar stykket. Alle med grøfter på tre sider.

Det betyder sandsynligvis, at næsten fem procent af deres areal skal lægges ud som ti-meters bræmmer, når loven om randzoner træder i kraft til september.

- Det er ikke til at vide, hvad vi skal gøre, og hvordan vi skal agere, hvis vi skal opfylde det krav inden september, siger Jens Blach, der er en frustreret planteavler.

For krav om ti meters bræmmer er ikke det eneste, der har indflydelse på hans erhverv.

- Vi er efterhånden hærdede, men det er godt nok noget op ad bakke, siger han.

Nødvendigt med handling nu
Derfor har han, Jørgen Blach og deres to kompagnoner nu meldt sig ind i foreningen Bæredygtigt Landbrug.

- Vi er nået til et punkt, hvor jeg synes, vi nærmer os grænsen for vores grundlovssikrede rettigheder med alle de regler og senest ti-meters bræmmerne. Det er ekspropriation, siger Jørgen Blach.

- Vi håber, at de kan vække politikerne og komme igennem med deres argumenter, siger Jens Blach.

Nye argumenter og gennemslagskraft
Netop de argumenter, som Bæredygtigt Landbrug fremfører, har haft afgørende betydning for, at de to brødre har meldt sig ind.

- De kæmper hårdt for vores sag og har nogle gode argumenter. De er progressive i deres meninger, og det vil vi gerne støtte, siger Jens Blach og nævner blandt andet, at Bæredygtigt Landbrug har gjort opmærksom på, at det er fosfor og ikke nitrat, der er et problem i vandløbene, og at ålegræsværktøjet ikke giver et retvisende billede af tilstanden i vandmiljøet.

- De kommer frem med argumenter, som vi ikke havde hørt før, siger han.

Både han og Jørgen Blach har også bidt mærke i, hvordan foreningen markerer sig i medierne.

- Axelborg har været alt for tavse i debatten. Det kan godt være, de har arbejdet bag linjerne, men de har ikke meldt noget ud, siger Jørgen Blach.

Brødrene håber nu, at politikerne kan vækkes med de argumenter, så de danske landmænd kan få samme vilkår som landmændene i nabolandene. Argumenterne er i hvert fald i orden, mener de.

- Hvorfor er der forskel på miljøet i Danmark, Sverige og Tyskland? Hvordan kan det være, at nogle midler er lovlige i Sverige og ikke i Danmark, spørger Jens Blach.

De bedste fra to verdener
Især synligheden har de savnet fra deres landboorganisation Landbrug & Fødevarer. Men de kunne aldrig drømme om at melde sig ud af deres lokale forening, Djursland Landboforening, som de har været medlemmer af, lige så længe de kan huske.

Jørgen Blach er næstformand i planteavlsudvalget, og de er meget glade for den rådgivning de får i regi af landboforeningen.

De mener derfor, at Bæredygtigt Landbrug er et godt supplement til landboforeningen.

- Der er nogen, der har sovet i timen, og Landbrug & Fødevarer har ladet sig trække rundt i manegen for længe. Vi burde have haft samme vilkår som vores nabolande, siger Jens Blach.

Men han har fuld tiltro til de folkevalgte repræsentanter.

- Begge foreninger arbejder for os og taler vores sag. Det er måske bare ikke med samme hastighed og styrke, siger han.

Ikke enige i alt
Jørgen Blach understreger, at det heller ikke er alt, de er enige med Bæredygtigt Landbrug i.

- Nogle gange grænser metoderne til at blive for rabiate, siger han, der ikke er den store tilhænger af traktorkørsel i København og demonstrationer.

- Man skal også kunne forhandler bagefter, siger han, der helst så tingene løst ad forhandlingens vej.

I bund og grund har han meldt sig ind, fordi Bæredygtigt Landbrug har fremskyndet debatten om landbrugets vilkår.

- Jeg er ikke sikker på, at Bæredygtigt Landbrug eksisterer mange år fremover. Det håber jeg ikke, for vi skulle i fremtiden gerne kun være en fælles organisation, men som tingene er nu, så er det nødvendigt med Bæredygtigt Landbrug, siger Jørgen Blach.