Arla afviser, at svenske andelshavere sidste år fik næsten 300 millioner kroner på de danske andelshaveres bekostning, alene som følge af selskabets valg af kursudligningsmodel.
I går offentliggjorde Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter (LDM), beregninger, der viser, at Arla sidste år overførte næsten 300 millioner kroner fra de danske til de svenske andelshavere alene som følge af den kursudligningsmodel, som selskabet har valgt at bruge.
Beløbet svarer til cirka 100.000 kroner for en typisk Arla-leverandør, skrev Effektivt Landbrug i går i en artikel om problematikken.
Næstformand i Arla Foods, Jan Toft Nørgaard, henviser Effektivt Landbrug til et interview med medlemschef i Arla Foods, Henrik Damholt Jørgensen.
Medlemschefen afviser, at Arla via sin kursudligningsmodel sidste år overførte næsten 300 millioner kroner fra de danske Arla-leverandører til de svenske.
- Det er ikke et tal, jeg kan genkende. Vi har ikke selv regnet på tallene, men jeg ser bestemt ikke en skævhed, der er så stor, siger Henrik Damholt Jørgensen til Effektivt Landbrug.
Ingen beregninger
Medlemschefen oplyser, at Arla ikke har lavet beregninger, der anslår, hvor store beløb, Arla overfører frem og tilbage mellem de danske og svenske mælkeleverandører som følge af kursudsvingene mellem Danmark og Sverige – nogle gange til de svenske mælkeleverandørers favør – andre gange til danskernes favør.
Henrik Damholt Jørgensen er dog overbevist om, at Arlas kursudligningsmodel giver en retfærdig balance mellem de svenske og danske andelshavere. Han afviser således, at der er en ubalance af betydning mellem de rød-hvide og de blå-gule.
- Over de sidste år vurderer jeg, at det ikke har ligget helt skævt. Og over tid udligner det sig helt, siger Henrik Damholt Jørgensen.
- Det kan jeg ud fra det synspunkt, at kurserne svinger. Ideen med det kursudligningssystem, som Arla anvender, er netop at udligne de meget store svingninger mellem den svenske og danske krone, som vi nogle gange ser.
Optimal
Henrik Damholt Jørgensen mener, at Arlas kursudligningsmodel fungerer optimalt.
- De danske og svenske mælkeproducenter har med kursudligningsmodellen fået en mere stabil situation totalt set, end de ellers ville have fået.
Henrik Damholt Jørgensen er også overbevist om, at kursudligningsmodellen fungerer godt i forhold til de danske mælkeproducenter isoleret set.
- Ingen kender fremtiden, men i den periode, hvor Arla har indeholdt både svenske og danske leverandører, har jeg samlet set ikke set nogen stor skævhed, siger Henrik Damholt Jørgensen, og tilføjer:
- En månedlig kursfastsættelse ville blot give endnu større udsving.
Forbløffet formand
Formanden for Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Kjartan Poulsen, er forbløffet over, at Arla ikke regner på konsekvenserne af sin kursudligningsmodel.
- Vi fastholder vores beregninger. Ellers må Arla modbevise tallene. Vi mener fortsat, at det ikke er holdbart, at Arla overfører så store beløb mellem de danske og svenske mælkeproducenter, siger Kjartan Poulsen. Han tilføjer, at de danske Arla-leverandører sammenlagt har et underskud på cirka 16 øre pr. liter mælk i perioden 2007-2011 i forhold til den udbetalte pris i Sverige.
- Det er en stor forskel, og derfor er det ikke holdbart at vente på en udligning, der måske aldrig kommer.
- Sidste år tabte de danske mælkeproducenter 7 øre pr. kilo mælk på modellen. Det er såre simpelt at kontrollere. Enhver kan selv gå ind og tjekke forskellen på Arla’s danske og svenske hjemmeside, siger Kjartan Poulsen, og tilføjer:
- Vi har kontakt med økonomer, der er lidt forbløffede over, at Arla valutamæssigt dækker sig af ude hos mælkeproducenterne i stedet for inde i selskabet.
Fjerner risiko
Kjartan Poulsen opfordrer til, at Arla i højere grad bruger aktuelle kurser i stedet for gennemsnitstal otte kvartaler tilbage.
- Vi beder om, at Arla bruger aktuelle kurser, da dette rent faktuelt dæmper kursudsvingene mere, end den model Arla bruger. Samtidig ville det fjerne både de svenske og danske andelshaveres risiko for det store tab, som Arlas valutakursomregning kan påføre dem, siger Kjartan Poulsen.
Repræsentantskabsmedlem i Arla og medejer af Høgsted Kvægbrug I/S ved Vrå , Frank G. Johansen, tager umiddelbart LDM’s udmeldinger helt roligt.
- Jeg har ikke læst brevet fra LDM endnu, men umiddelbart er min holdning, at jeg tror, at tingene udligner sig over tid. For et stykke tid siden var det svenskerne, der ømmede sig og var nærmest parate til en afregning fra læs til læs til en aktuel valutakurs. Udviklingen er så vendt nu, så svenskerne får fordele, og sådan svinger det frem og tilbage, fortæller Frank G. Johansen.
Han vurderer, at den fordel, som de svenske andelshavere lige nu har som følge af Arla’s kursudligningsmodel, ikke er så stor, at det virkelig batter noget for de danske mælkeproducenter.
- Set i forhold til de prisudsving på mælken, vi oplever i løbet af året, så er det ingenting, det her. Hvis vi skal gå i så små sko, så er vi derhenne, hvor enhver kan sige, at så er der ingenting, der fungerer. Det er min umiddelbare kommentar, siger Frank G. Johansen.