Fokus på landbrugsvognes bremseevne skal øge sikkerheden på landevejene. Landmændene ved for lidt om emnet, vurderer politiet. Foruden øget sikkerhed er der også en betydelig økonomisk gulerod for landmænd med bremserne i orden.
Landbrugets vogne - herunder gyllevogne - bremser for dårligt. Kontroller, gennemført af politiet fra 2009-2011, viser, at mellem 40 og 50 procent af de standsede vogne ikke levede op til lovens krav.
Alene i fjor fik 27 vogntog ud af de 117, der blev stoppet for kontrol, ikke lov til at køre videre fra kontrolstedet.
- Overtrædelserne skyldes uvidenhed. Det er min klare opfattelse, lød det fra vicepolitikommissær Erik Kristoffersen, Nationalt Færdselscenter, som i går var med på »Bremsedag 2012« hos Grønnemose Maskinforretning ved Ejby på Fyn.
Bremsedag 2012 var arrangeret af en færdselsgruppe med repræsentanter fra Landbrug & Fødevarer, Danske Sukkerroedyrkere, Dansk Maskinhandlerforening, Danske Landbrugsmaskinfabrikanter samt Danske Maskinstationer & Entreprenører.
Vigtigt fokusområde
Og parterne er enige om, at der skal sættes fokus på vognenes bremseevne - eller mangel på samme.
- Vi landmænd kører med betydeligt større og tungere last i dag, end vi gjorde for blot få år siden. Men vognenes bremseevne har aldrig rigtigt været det store tema. Og vi har heller ikke kunnet gå et sted hen for at få vognene testet. Det begynder at komme nu. Og vi skal selvfølgelig opfylde de lovkrav, der stilles, pointerede Sven Åge Stenholdt, bestyrelsesmedlem i Landbrug & Fødevarer og medlem af færdselsgruppen.
Hos Danske Sukkerroedyrkere er der stort fokus på emnet. Ikke mindst fordi foreningens medlemmer er nogle af dem, der kører allerflest kilometer med vogntog på landevejene.
Sidste år gennemførte man på Lolland-Falster små 300 bremsetests af roetransportvogne, som efterfølgende blev forsynet med et klistermærke fra færdselsgruppen som bevis på, at de opfylder lovkravene. Enten i første forsøg, eller efter en tur på værksted og tilbage i rulletesten.
- Vi er rimelig cool omkring det her emne. Der er ingen undskyldning. Tingene skal bare virke. Og det er ikke til diskussion, fastslog bestyrelsesmedlem i Danske Sukkerroedyrkere, Knud Erik Clausen ved gårsdagens arrangement.
Penge at tjene
Knud Erik Clausen understreger, at erfaringen fra Lolland-Falster er, at der foruden øget sikkerhed også er sund økonomi i at få styr på sine vognbremser.
- Ved at få vognene testet på en rulletest kan man hurtigt og præcist få stillet en diagnose. Og derved kan man på værkstedet hurtigt få udført den reparation og det vedligeholdelsesarbejde, der er nødvendigt, forklarede Knud Erik Clausen.
En af de store materielle skader, som dårlige vognbremser kan afstedkomme, er, at traktorens bremser slides unødvendigt hurtigt, hvis det primært er traktorens bremser, der bremser et vogntog.
Og mens en omfattende reparation af traktorens bremser kan løbe op i 20.000-40.000 kroner, tager det erfaringsmæssigt kun nogle få værkstedstimer at udføre vedligeholdelse af vognenes bremser.
- Jeg ved, at der er en række af Dansk Maskinhandlerforenings medlemmer, der i den kommende tid vil investere i det nødvendige rulletestudstyr. Og vi vil derfor opleve, at vi kan tilbyde landmænd og maskinstationer bremsetests og på den måde bidrage til at få givet det her område et løft, lød det fra Per Hedetoft, konsulent i Dansk Maskinhandlerforening.
Løber stor risiko
Ved gårsdagens arrangement viste det sig i flere tilfælde, at de testede vogne bremsede skævt.
- Det er en meget typisk fejl, at bremseevnen er bedre på det ene hjul. Her skal man forbi værkstedet for at få ordnet bremserne. Vi havde dog også en vogn fra en kommune, som viste sig slet ikke at bremse overhovedet.
- Det oplever vi af og til. Og man skal altså virkelig være opmærksom på det her. For en tung vogn, der ikke bremser, kan skubbe og tvinge traktoren til at stå på tværs eller vælte, påpegede René Lundegaard fra Fontaine Danmark, der udførte de statiske rulletests på vognene i går.