Landbrug, der er i økonomisk knibe på grund af fejlslagne investeringer, skal ikke nødvendigvis have hjælp til at fortsætte, mener Søren Wibholm Just, Torsmark på Salling.
Den største del af de danske landbrug klarer sig fornuftigt trods den økonomiske krise.
Men en mindre del af landbruget sidder i en meget svær gældsklemme. For nogens vedkommende skyldes det, at der er blevet investeret i jord og produktionsapparat på et tidspunkt, hvor prisen var endog meget høj. For andres vedkommende er der anvendt finansielle instrumenter som renteswaps, valutalån i schweizerfranc og investering i aktier. Ting der så godt ud under højkonjunkturen, men vender den tunge ende ned i krisetider. Nogle landmænd er ramt af en kombination af disse forhold - måske også med spekulation for midler lånt i den kunstigt høje jordværdi.
At det nu går galt for nogen skyldes, at de pågældende landmænd har truffet nogle forkerte beslutninger sammen med deres finansielle rådgivere. Der er således tale om en sag imellem to parter: landmanden og långiveren. Begge parter har accepteret lån og finansielle transaktioner, der ikke har kunnet forrente sig via landbrugsdriften.
De landmænd fortjener ikke at få lov til at starte igen på en frisk med eftergivet gæld. Det mener Søren Wibholm Just, Torsmark på Salling, og understreger, at de har været part i forkerte beslutninger, som har bragt dem i håbløs gæld samtidig med, at de har presset priserne på jord voldsom op.
Eftergiv ikke gælden
- De dygtige landmænd, som har kunnet regne og som ikke har eksponeret sig for håbløs gæld og som har sagt nej tak til jord til 250.000 kroner eller mere, skal man ikke håne ved at lade den fallerede gruppe få gældssanering og komme til roret igen, siger Søren Wibholm Just.
Han understreger også, at det er den fornuftige gruppe, som han kalder dem, der er den største i dansk landbrug og den, der nu skal have mulighed for at konsolidere sig og vækste.
Tiderne har ændret sig, mener Salling-landmanden og understreger, at det fremover er et krav, at gæld skal serviceres fra driften, og der ikke skal lånes flere penge til et opstået driftsunderskud. Og han kommer med en opfordring:
- Lad unge landmænd komme til. De, der har uddannelsen og deres bedste alder, skal have en chance for at komme til. Bankerne og kreditforeningerne må tage deres berettigede tab og skal med respektfuldt samfundssind lade de unge landmænd komme til roret. Gennemsnitsalderen i dansk landbrug er allerede faretruende høj, og det er ikke en generation af 60-årige, der skal bære dansk landbrug fremad.
Nye muligheder
De landmænd, der er kørt i det dybe gældshul, skal dog have en mulighed for at blive hjulpet videre i tilværelsen. De skal nemlig, efter Søren Wibholm Justs mening, have eftergivet så meget gæld, at livet kan fortsættes, men ikke som selvejere.
Han foreslår en model, hvor pengetanke som pensionsselskaber fremadrettet kan komme til at eje hovedparten af aktierne i et sådant landbrug. Dermed kan den landmand, som er en dygtig driftsleder, men ikke har vist sig som en duelig finansadministrator, få en mulighed på en landbrugsejendom, han kun ejer en mindre del af.
- Landbrug på selskabsform bliver en nødvendighed i fremtiden, og det vil give den dygtige landbruger mulighed for en kompetent bestyrelse til at støtte ham med de økonomiske beslutninger, som er svære at overskue, når man både skal være dygtig til jord, maskiner, grise og køer, siger Søren Wibholm Just.
Men han understreger også, at en ny ejerstruktur kræver, at der er rentabilitet i budgetterne, og det vil også være en forudsætning for at andre vil investere i landbruget.
Driften i fokus
- Vi landmænd vil i fremtiden ikke blindt kunne regne med, at de 2.300 kroner i enkeltbetaling vil komme pr. automatik og være med til at servicere vores gæld, siger han og understreger, at i fremtiden skal landbrugets vækst være baseret på, at landmanden skal tjene penge på bedriften til at fremtidssikre en drift og samtidig servicere gæld, privatforbrug og opsparing til alderdommen.
Derfor må ejendomspriserne også ned i et leje, hvor der kan tjenes penge fra dag et, understreger han.