De sidste 22 år har Assens Fjernvarme udelukkende fyret med træ. Virksomheden satser på, at energipil fremover skal dække op mod en fjerdedel af brændselsbehovet.
- Vi fyrer udelukkende med træ. Olie bruger vi kun til at starte fyret med.
Det siger John E. Jessen, siden 1982 direktør for Assens Fjernvarme A.m.b.a., hvis produktion de sidste 22-23 år har været baseret 100 procent på vedvarende energi (VE).
Assens Fjernvarme blev stiftet i 1961 - med en oliefyret varmecentral inde i Assens by. I 1984 flyttede virksomheden ud til den nuværende placering lidt syd for byen, hvor der blev bygget et nyt, kulfyret fjernvarmeanlæg.
Velkonsolideret
I 1988-89 ændredes anlægget til fyring med træpiller, og siden har man udelukkende fyret med CO2-neutral biomasse. 1999 byggedes et nyt flisfyret kraftvarmeværk, der i dag står for hovedproduktionen af varme og elektricitet.
Assens Fjernvarme har i dag 3.500 kunder. Heraf 410 i Ebberup/Sønderby området, der netop er kommet med. I alt leverer selskabet varme til ca. 10.000 mennesker. Desuden produceres ca. 25.000 MWh el.
- I årenes løb har Assens Fjernvarme udført investeringer for en halv milliard, fortæller John Jessen. Med varmepris er vi blandt de 10 billigste af de 450 fjernvarmeværker i Danmark. Og samtidig med at levere varme til bundpris har vi afskrevet anlægget. Det betyder, at vi er meget solvente.
Flis-succes
Kraftvarmeværket står for ca. 90 procent af årsproduktionen. Assens Fjernvarme bruger ca. 45.000 tons biobrændsel om året. Heraf udgør skovflis 90 procent, mens resten blandt andet er rødder, grenflis fra genbrugsstationer, palmekerneskaller samt gummitræ fra Afrika.
- Flisfyring er en succes. Men, påpeger John Jessen, et problem er, at der ikke er flis nok i Danmark. Det er stadig sådan, at 25-30 procent af brændslet kommer fra Baltikum og Rusland. Men det baltiske marked er ved at være tømt. Det betyder højere priser, og at man nu skal ud på fjernere markeder, for eksempel Afrika og Canada.
Målrettet energiproduktion
I 1970-80’erne var flis et affaldsprodukt. I dag er afsætningen så stor, at skovdriften har ændret sig, så stadig mere i skoven bliver målrettet energiproduktion.
- Det er vi glade for, fastslår John Jessen. Men det kan ikke følge med efterspørgslen. Regeringens intention om, at al varme og energi i 2035 skal være produceret på VE, betyder, at Danmark næsten skal firedoble produktionen af VE.
- Vindmøller kommer til at udgøre en stor del. Men når vi er så gode til træ, burde man plante noget mere træ.
Energi fra landbruget
- Et alternativ til skov er at plante pil - eller andre hurtigt voksende energiafgrøder. Her har landbruget et potentiale til at blive en stor leverandør af energi. Jeg mener, at 200.000 ha med pil på landsplan er et realistisk bud.
- Solen stråler i gennemsnit 10.000 MWh pr. ha i Danmark. Deraf udnyttes kun 50 MWh pr. ha. Derfor skal landbruget blive bedre til at finde afgrøder, der kan udnytte solens energi. Landbruget skal være råvareproducent til energiproduktionen, for eksempel med raps, halm og pil.
- I vores datterselskab »Biobrændsel Assens« ønsker vi 600 ha med pil, der vil kunne dække 23 procent af vores brændselsbehov. P.t. er der tilplantet 300 ha, og vi skal høste første gang for alvor i januar - i alt 80 ha.
Bedst på god jord
Miljøkonsulent Kristian Petersen, Patriotisk Selskab, fungerer som konsulent for Biobrændsel Assens og har blandt andet lavet en erfagruppe om piledyrkning.
- Vi har lært meget på de fire-fem år, der er gået, siden vi begyndte at arbejde med pil, siger John Jessen. Blandt andet, at med det dækningsbidrag (DB), der er på energipil, har man fordel af at bruge god jord. De bedste jorder giver det bedste DB for dyrkning af pil.
- Pileflis indeholder 55-60 procent vand. Det giver os problemer, når vi skal fyre i fuld skala. Men den energi, der bruges til fordampning af vand, kondenseres igen. Vores anlæg er gearet til at bruge våde brændsler, og vi får energien tilbage igen.
Tekniske udfordringer
- Den største udfordring er, om vi kan tumle så stort et forbrug. Anlægget er p.t. dimensioneret til at klare max. 42 procent vand. Hvad så, når vi kommer op på 55-60 procent?
- Det betyder, at vi må blande pileflis med flis af skovtræ. Det giver nogle tekniske udfordringer. Så vi er faktisk glade for, at vi i vinter kun har 80 ha pil, der skal høstes.
- Udover at købe færdig flis har vi et reservelager af træstammer - ca. 2.000 tons. De ligger vinteren over, og vi kan hugge dem til flis, når vi får brug for det.
Forretning i energi
- Vi vil gerne have mere jord ind i dyrkningen af energipil. Alt det, der er plantet indtil nu, har vi - Biobrændsel Assens - plantet. Det vil vi lave om, så det fremover er landmanden, der skal plante. Til gengæld får han så en højere pris.
- Det koster ca. 10.000 kroner pr. ha at plante pil. Der fra går et statstilskud, som p.t. udgør 3.200 kroner pr. ha. Problemet er, at det varer tre år, inden man begynder at få penge tilbage.
- Vi har stadig et stort ønske om nogle flere ha med pil. Og jeg er sikker på, at det kommer, når landbruget indser, at det er en forretning at være energileverandør.
- Vi har behov for biomasse som brændsel i mange år. Og jeg tror stadig, at landbruget fremover vil være en betydende leverandør af energi og råvarer til energiproduktion, understreger Assens Fjernvarmes direktør.