To strenge vintre med hård frost og sne har været noget af en udfordring for kødkvægets græsmarker, der i mange tilfælde består af rajgræs-typer. En udfordring de ikke helt har kunnet klare på grund af sneskimmel og frostskader. De er simpelthen udvintret.

Derfor har mange kødkvægsproducenter måtte lægge marker om. For Jørgen Larsen, Tårs, der har 30 charolais-køer betød de sidste år en udgift på 75.000 kroner. Altså 2.500 kroner pr. ko.

- Der røg det dækningsbidrag næsten, siger han.

Efter besøg i Irland og Skotland, hvor han har set flotte græsmarker med andre græstyper som Timothe, engrapsgræs og svingel eksempelvis, der kunne klare de hårde betingelser, fik han den tanke, at plejer, blanding 22 og 24, måske skal dø herhjemme, når det gælder kødkvæg.

Derfor har Dansk Kødkvæg og Videncentret for Landbrug nu sat et forsøg i gang med fire demonstrationsmarker i henholdsvis Tårs hos Jørgen Larsen, i Hadsund, på Fyn og på Sjælland.

Der har her i efteråret været åbne marker i Hadsund og Tårs, mens der til foråret holdes åbent på Fyn og Sjælland.

Frøfirmaerne DLF Trifolium, Hunsballe Frø og virksomheden Linds, der forhandler frø fra det hollandske Barenburg, har hver især lavet en blanding, som er deres bud på en kødkvægsblanding.

Rugbrød frem for slik
Projektet løber over de næste fem år, og først næste år bliver de første analyser af indhold af foderenheder og udbyttemålinger foretaget.

Men indtil videre oplever Jørgen Larsen i Tårs, at kreaturerne godt nok helst vil have rajgræsset.

- Men hvis der ikke er andet end det, vi tilbyder dem, så æder de det, der er, siger han og tilføjer, at de er gået i gang med de andre græstyper.

Han understreger, at kødkvæg ikke har behov for de mellem 15 og 16 foderenheder i græs, som en malkeko skal hente på marken.

Kødkvæget har ikke brug for mere end ti, så det er ikke noget problem, at energiindholdet i de nye blandinger ikke er så højt som i Blanding 22 og 24.

Desuden ser de nye blandinger rigtig flotte ud, efter kreaturerne er begyndt at afgræsse dem.

- Det ser ud til, at plejer godt må dø, siger Jørgen Larsen.