Det kniber i den grad på landets skoler med at anbefale erhvervsuddannelser, herunder landbrugets uddannelser, til eleverne.

Det viser en ny undersøgelse, som Agenda, der udgives af Dansk Arbejdsgiverforening, står bag. Agenda har således fået kørt en særkørsel på det såkaldte Eurobarometer, som består af en lang række spørgsmål, som Europa-Kommissionen stiller borgerne i alle 27 EU-lande.

Undersøgelsen viser, at blot hver tiende i Danmark af de 15-39-årige i deres skolegang er blevet rådgivet til at tage en erhvervsuddannelse af deres uddannelsesvejleder. Kun 7 procent er blevet vejledt til at vælge en erhvervsuddannelse af deres lærere. Derimod er omkring hver femte blevet vejledt til at tage en gymnasial eller videregående uddannelse af enten deres lærer eller vejleder.

Til Agenda forklarer lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet, Peter Koudal, at meget tyder på, at fordi lærerne selv har gået på en boglig uddannelse, så har de en tendens til at anbefale det til d e unge.

- Rådgivningen er ofte baseret på en stereotyp tilgang om, at hvis man er dygtig til det boglige, så skal man i gang med gymnasiet, ellers er det spild af talent. Og hvis man ikke er god til det boglige, så må man hellere tage en erhvervsuddannelse, siger Peter Koudahl, lektor på DPU.

Dårligst i EU
Undersøgelsen viser, at danskerne også i europæisk sammenligning er blandt de mindst tilbøjelige til at anbefale erhvervsuddannelserne. Kun 14 procent af danskerne ville anbefale en erhvervsuddannelse til en ung, der lige har afsluttet grundskolen, hvorimod 43 procent ville anbefale en gymnasial eller videregående uddannelse. 41 procent svarer, at det afhænger af personen.

Det er anderledes end EU-gennemsnittet, hvor ca. en tredjedel ville anbefale en boglig uddannelse, en tredjedel en faglig uddannelse, og den sidste tredjedel svarer, at det afhænger af personen.

Ser gerne flere studerende
Hos landbrugets største arbejdsgiverorganisation, GLS-A, kalder man statistikken for kedelig.

Formand Gerner Wolff-Sneedorff mener således, at tallene er bevis på en kedelig trend, specielt fordi det primære erhverv, og særlig fødevareproduktionen, er vigtig for Danmarks fremtid.

- GLS-A ser gerne, at der kommer flere studerende på erhvervsuddannelserne, idet arbejdsgiverne også i fremtiden skal bruge kvalificeret arbejdskraft, og vore medlemmer tager gerne elever i forbindelse med deres uddannelse, lyder det fra ham.

Gør op med ringeagtelse
Han mener, at den tilsyneladende ringeagtelse af erhvervsuddannelserne i Danmark i fremtiden kan vise sig at give udfordringer, da de berørte industrier i langt større grad end nu vil blive tvunget til at importere arbejdskraft eller udflage produktionen.

GLS-A efterspørger derfor en bredere indsats, der skal forbedre erhvervsuddannelsernes ry blandt lærere, vejledere og de unge.

- Erhvervsuddannelserne fører ofte til både spændende og alsidige mellemleder job med stor variation i arbejdsopgaverne, både dagligt og set over årene. I de tilfælde, hvor der er decideret sæsonarbejde, vil man ofte se den erhvervsuddannede som leder for de sæsonansatte, som kan være af både dansk og udenlandsk herkomst, lyder det fra Gerner Wolff-Sneedorff.