RAPS: Kurt Nielsen har selv bygget sin rapsskårlægger, med et skærebord på 24 fod. Fordelene er mange, både for ham selv og kunderne.
Kurt Nielsen fra Vokslev ved Nibe er smed, men han skårlægger også raps. I år skal han skårlægge omkring 400 hektar raps på 11 dage. Blandt andet hos Henning Skriver i Barmer ved Nibe.
Han kører med en hjemmebygget, frontmonteret skårlæggeren monteret på en Fendt Xylon 524. Den kører i år på ottende sæson.
Fordelene ved den hjemmebyggede skårlægger er, at skåret placeres på højre side af traktoren, og ikke under skårlæggeren som normalt. Det gør, at skåret kan blive fire meter bredt, hvor normalen er på op til to en halv meter. Rapsen kommer derfor til at ligge i et tyndere lag og tørre på denne måde nemmere.
Den hjemmebyggede skårlægger blev bygget over to måneder, ved at svejse to 14 fods Vicon skæreborde fra rapsskårlæggere sammen. Det gjorde Kurt Nielsen på grund af udviklingen i landbruget.
- Mine kunder fik større og større mejetærskere, og med min dengang 16 fods skårlægger duede det ikke, fordi kunderne kom til at køre oven i skårene med mejetærskeren, efter jeg havde skårlagt. Men med denne skårlægger kan kunderne bruge en mejetærsker på mellem 20 til 30 fod, uden at komme til at køre i skåret, forklarer Kurt Nielsen.
Samtidig er skårlæggeren ikke bredere end traktoren på vejen, da selve skærbordet spændes bagefter den grønne Fendt-traktor.
Lavt udbytte
Da rapsmarken hos Henning Skriver åbnes kører Kurt Nielsen tre omgange rundt, og her er retningen ikke uden betydning.
- Rapsen ligger oftest mod øst på grund af vestenvinden, og jeg skal altid kører så rapsen ligger i retningen mod skærebordet, fortæller Kurt Nielsen.
Desværre har glimmerbøsserne også sat sine spor på de 22 hektar raps i Barmer. Det har kostet flere sprøjtninger og et forventet udbytte langt lavere end sidste års resultater.
- Sidste år havde vi et udbytte på 4,2 tons per hektar, og i år skal vi være tilfredse med mellem 2,5 og 3 tons, da glimmerbøsserne har gjort, at markerne har blomstret to gange, og derfor er meget uens modne, siger Henning Skriver.
Uens raps
Kurt Nielsen er enig og ser i år uens raps hos de fleste af sine kunder.
- Nogle raps er nærmest overmodne, mens andre er grønne endnu, konstaterer Kurt Nielsen.
Rapsene ved Henning Skriver er af sorten Primus. En ny sort, som på papiret skulle ligne den ellers brugte Excalibar. De blev sået den 19. august, men gav mere arbejde end vanligvis.
- I foråret sprøjtede vi med Mavrik og Biscaya mod glimmerbøsser. Desværre var det ikke nok, da angrebene var meget kraftige. Derfor var en yderligere sprøjtning med Mavrik og Fulicur nødvendigt mod glimmerbøsser og svamp, fortæller Henning Skriver.
Den bedste skårlægger
Selvom Henning Skriver normalt høster raps direkte, var han i år nødsaget til, at skårlægge dem på grund af den uens modning. Han har brugt Kurt Nielsen før og er godt tilfreds
- Kurt laver gode, brede og ensartede skår, som vi ikke har set lige så gode andre steder, fortæller Henning Skriver, mens Kurt Nielsen arbejder.
Bjarke og Torben Thomsens nye Claas Lexion 670 med 30 fods skærebord fik sin ilddåb på 28 hektar vinterbyg. Det var en to-radet Anisette, på en mark på Gjøl, der ligger ud til Limfjorden. Det er en våd mark på lerjord, der engang har været et sumpområde.
Pilot Kristian Thomsen, der er hjemme for at hjælpe sin far Bjarke Thomsen og onkel Torben Thomsen med at høste, havde da også haft sine vanskeligheder i forageren, hvor der stod vand i hjulsporene.
Der gik ikke længe, inden bælterne måtte vise deres værd. Tanken var ved at være fuld, og maskineriet sank et stykke i, men bælterne holdt den oppe.
Vinterbyggen, som brødrene Thomsen høstede for en kollega, gav omkring 7,5 ton pr. hektar og havde en vandprocent på mellem 15,5 og 16. Tallene er dog målt, inden den nye mejetærskers måleudstyr er kalibreret.
Mindre tryk i marken
Bjarke og Torben Thomsen, der tilsammen driver 750 hektar foruden de 150 hektar de sår, sprøjter og høster for deres kollega, har en del lave arealer.
Men det er ikke den eneste årsag til, at de har valgt en traktor med bælter.
- Vi har kunnet se sporene efter mejetærskeren, når vi har pløjet om efteråret, siger Bjarke Thomsen, der med den nye mejetærsker vil forsøge at undgå et for stort marktryk.
Efter byg kommer hvede
Førsteårshvedemarken med sorten Mariboss står rigtig godt hos brødrene. Og det generelle indtryk er, at fusarium ikke er noget problem her.
Problemet er i hvert fald ikke større, end at det er blevet holdt nede af planteværnet.
Hveden er sået den 10. september med en Väderstad Spirit-såmaskine. Forfrugten var raps, og der er ikke pløjet først.
- Det plejer vi godt nok, men vi har valgt som et forsøg at springe over, fordi raps er så god en forfrugt, fortæller Bjarke Thomsen, der vurderer årets hvede til at give en middel høst.
- Men det er svært at sige, før det ligger i laden, tilføjer han.
Høster udenom sprøjtesporene
Han er mere bekymret for rugmarkerne på 50 hektar. Der har han fundet meldrøjer.
Rugen, hybridsorten Palazzo, er til brødkorn, og for ikke at komme over de 0,05 procent meldrøjer, der er grænsen for brødkorn, overvejer han at høste udenom sprøjtesporene.
Men faktisk står rugen rigtig flot, og meldrøjerne er kun i sprøjtesporene. Med rug er det netop vigtigt, at den står, og det gør den hos brødrene Thomsen.
De kan sagtens finde på at tage den med en høj vandprocent. De kan selv tørre rugen ned, og de vil hellere have den lidt våd, men med et godt faldtal.
- Ellers kan den kun sælges som foderkorn til en meget lavere pris, siger Bjarke Thomsen.