35 udstillere vil være på plads, når JHStåldesign i Brændstrup ved Rødding danner rammen om en have- og fritidsmesse, lørdag den 11. juni kl. 10.00 – 16.00.
Kunsthåndværk, delikatesser, antikviteter, alternativ energi samt planter og blomster. Der vil være noget for enhver smag, når JHStåldesign i Brændstrup ved Rødding inviterer til have- og fritidsmesse lørdag den 11. juni fra klokken 10.00 – 16.00.
Det er anden gang at messen finder sted, og indehaver af af JHStåldesign, Jørgen Holst, ser frem til at byde både udstillere og besøgende velkommen til messen, der finder sted på hans ejendom, der foruden virksomheden også har en stor anlagt udstillingshave.
- Jeg blev opfordret til havemessen og det gav blod på tanden, husker Jørgen Holst, da han sidste år gjorde alvor af at arrangere sin første havemesse, hvor 25 udstiller sammen med frivillige fra byen sørgede for at det blev en succes.
Der er lagt op til en dag med markedsstemning i naturskønne omgivelser – med nu 25 udstillere. Og der er også tænkt på børnene. Her vil der blive budt på miniatureheste og andre hobbydyr, ligesom der vil være andre aktiviteter for børn.
Grillen er klar til at servere fra klokken 12, ligesom der kan købes øl, vand, kaffe og kage. Se mere på jhstaaldesign.dk.