Én efter én gik 190 landmænd frem til Hans J. Høyer, der er vicedirektør i Naturstyrelsen.

Hver især har de betalt for at få udarbejdet et høringssvar til de kommende vand- og naturplaner, og dem overrakte de personligt til embedsmanden fra miljøministeriet.

Hver især har de en kæmpe regning hængende over hovedet, hvis planerne gennemføres, som de ser ud nu.

Svineproducent Erik Gade, Saltum, kan se frem til en årlig regning på 250.000 kroner i mistet indtjening på grund af kravene om efterafgrøder. Dertil skal lægges, at han mister ti hektar på grund af ti-meters bræmmerne.

Det kommer til at koste harmoniareal og betyder, at han enten skal gå ned i dyreenheder eller købe mere jord, at han skal ud og købe mere foder ind og så videre.

- Jeg har slet ikke overblik over, hvor meget det vil koste, siger han.

Påvirker den enkelte
Og Erik Gade var ikke den eneste. Kollegaer fra hele Nordjylland havde lignende historier.

Peter Kristiansen, Vrå, kommer til at miste 0,5 hektar og frygter for oversvømmelser på grund af manglende vandløbsvedligeholdelse. Han mener, at når landmanden får inddraget dyrkningsretten på egne arealer, så er der tale om ekspropriation.

Karl Erik Nørgaard, Tylstrup, mister 4,5 hektar og frygter for oversvømmelse af 80 hektar.

Jan Ulrich, Brønderslev, står til at miste 18 hektar til bræmmer. Det vil årligt koste ham en indtægt på 7.500 kroner i kornafgrøder pr. hektar og 12.500 kroner i frø.

- Vi er her for at overleve, og det er fint, at vi afleverer vores høringssvar personligt for at vise, at vi altså mener det her. Vi kan ikke leve med Grøn Vækst pakken, sagde han.

Efterlyser smartere løsninger
Seancen, der foregik i går i Regionshuset hos Miljøcenter Aalborg, var arrangeret af LandboNord, som gav brunsviger pyntet med en vandmand af marcipan og med teksten: Vandplaner – tænk smartere.

- Hvis kravet om de 19.000 ton gennemføres, så er der ingen landbrug omkring Limfjorden, men hvis vi laver intelligente løsninger, som for eksempel minivådområder, så kan landbruget bidrage med vækst og arbejdspladser, sagde formand for LandboNord, Niels Vestergaard Salling.

Han ridsede op, hvilke fejl og mangler vandplanerne har ifølge landbruget.

- Der er så mange fejl i vandplanerne, at det næsten skriger til himlen, sagde han, inden de 190 landmænd begyndte at aflevere deres høringssvar – én efter én.

Formand for LandboNord, Niels Vestergaard Salling, understreger, at det nytter noget, at både landbrugscentrene og Landbrug & Fødevarer har udarbejdet i alt 2.600 høringssvar til de kommende vand- og naturplaner.

- Vi lever trods alt i et demokratisk samfund, så selvfølgelig betyder det noget, om vi leverer 1 eller 2.600 høringssvar. Det er også væsentligt, at vi har brugt tid på at blive enige med en del kommuner omkring planerne, siger han og fortsætter:

- Det er alt for tidligt at give op, og vi kommer til at stå sammen og kæmpe lang tid endnu mod planerne. Vi skal tror på, at vi kan ændre de mange forkerte tal og fejl i planerne.

Håber på fagligheden sejrer
Agri Nord har indsendt over 170 høringssvar på vegne af landmænd, og som i LandboNord har der også her været samarbejde med kommunerne.

- Det er mit håb, at man fra miljøstyrelsens side erkender, at vandplanerne har været uovervejede, og at man i langt højere grad er nødt til sætte sig ind i stoffet, så man undgår fejl i de tekniske detaljer. Forhåbentlig bliver det vi kommer til at se i fremtiden herved baseret på et fagligt fundament, siger chefkonsulent for Husdyr og Miljø, Jørgen Evald Jensen.