Alt tyder på et langelandsk nej til nationalparken

Langeland bliver næppe en del af en sydfynsk nationalpark. I hvert fald ikke, hvis det står til øens borgmester, Bjarne Nielsen, som har været modstander af projektet lige fra starten.

- Jeg er bange for de eventuelle restriktioner, der kan komme for landbruget og fiskeriet, hvis vi får en nationalpark. Jeg har også svært ved at tro på de 1200 nye arbejdspladser, man regner med en nationalpark vil give. De andre nationalparker i Danmark har jo ikke kastet nogen arbejdspladser af sig, siger Bjarne Nielsen, som også peger på et andet moment i sagen.

- Mols Bjerge har altid været et naturområde, og i Thy var næsten hele arealet i forvejen statsejet. Det er helt anderledes med den sydfynske nationalpark. Her er næsten al jorden privatejet, påpeger Bjarne Nielsen.

Langeland i et dilemma
Langelands borgmester erkender, at Langeland står i en vanskelig økonomisk situation. Derfor er nationalparken også et dilemma, som deler øens borgere i to næsten lige store dele – dog med en lille overvægt til modstanden, vurderer Bjarne Nielsen, som ikke tror på, at Langeland vil høste markante fordele ved en nationalpark.

- Det er ikke bevist, siger han, at der vil komme flere arbejdspladser til Langeland, fordi vi bliver nationalpark. Jeg tror heller ikke på, at en nationalpark vil tiltrække mange flere turister til øen. Vi har i forvejen fokus på turismen og arbejder meget med at få sæsonen forlænget, blandt andet med lystfiskeri.

- Men, tilføjer Bjarne Nielsen, der er kommet en masse gode forslag fra de fire arbejdsgrupper, som har deltaget i forundersøgelsen, og de vil sagtens kunne gennemføres uden en nationalpark. Jeg tror, at mange borgere er bange for at få en nationalparkbestyrelse, som kan sidde og bestemme eller få indflydelse på en udvikling, som befolkningen på Langeland ikke ønsker. 

Frygter restriktioner
Selv om der står i nationalparkloven, at en nationalpark ikke må føre til nye restriktioner, stoler Langelands borgmester ikke på det.

- Man siger altid, at der ikke kommer nye restriktioner, men det gør der mange gange alligevel. Jeg frygter for eksempel, at fiskerne kan få begrænset deres muligheder for at fiske i bestemte områder, og fra Sydlangeland ved vi, at indførelsen af habitatområder har fået store konsekvenser for landbruget, fordi landmændene ikke kan få lov til at udvide deres bedrifter indenfor området. Det lovede man ellers ikke ville ske, nævner Bjarne Nielsen.  

- I andre områder, hvor landmændene også gerne vil udvide produktionen, får de at vide af kreditforeningen, at de ikke kan få lån, hvis Langeland bliver nationalpark. Det er i forvejen svært for landmændene på Langeland at låne penge. Banker og kreditinstitutter er blevet så restriktivt, hvis man bor i et yderområde eller udkantsdanmark, som man kalder det.

- Det kæmper vi sammen med Ærø for at få ændret, tilføjer borgmesteren. Det kan ikke være sådan, at næste generation ikke kan overtage landbrugene, som stadig betyder meget for de to kommuner.

Satser på små virksomheder
Et nej til nationalparken er ikke det samme, som at Langeland ikke vil være med til noget, understreger borgmesteren.

- Men med et forventet budget på 20 millioner kroner tror jeg ikke, en nationalpark vil være i stand til at generere en økonomi, som kan få nogen afgørende betydning for udviklingen på Langeland, siger Bjarne Nielsen.

- Men vi vil naturligvis gerne være med til at udvikle øen. Vi satser meget på at få nogle flere småvirksomheder, som kan ansætte 10-15 medarbejdere, til Langeland. Vi kan tilbyde virksomhederne en god og stabil arbejdskraft, og vi regner med, at tre-fire af den slags firmaer starter op i løbet af i år, fortæller Bjarne Nielsen.

- Der sker også positive ting i fiskeriet, som vi stadigvæk har en del af, tilføjer borgmesteren. Det var ellers næsten gået i stå, men i Bagenkop oplever fiskeriet fremgang i øjeblikket. Der er nogle driftige fiskere, som har købt bygningerne efter Thor Fisk, og det har givet fire-fem nye arbejdspladser på havnen.

Bjarne Nielsen forventer, at et flertal af de 15 kommunalbestyrelsesmedlemmer på Langeland vil stemme imod nationalparkprojektet.

- Der kan naturligvis ske meget, når høringsfasen er færdig, men i øjeblikket tyder det på et klart flertal for et nej, siger borgmesteren, som vurderer, at 9 eller 10 kommunalbestyrelsesmedlemmer vil stemme nej til nationalparken, mens fire vil stemme ja og en vil undlade at stemme.

- Det tyder på et nej. Ellers er der nogen, der løber fra det, de sagde i valgkampen, påpeger Bjarne Nielsen, som vurderer, at der også er et lille flertal for et nej til nationalparken på Ærø, mens de øvrige tre undersøgelseskommuner, Svendborg, Faaborg-Midtfyn og Assens, siger ja til projektet.