På Møn ved byen Hjelm har den tidligere håndboldspiller og tv-vært Marianne Florman slået sig ned med mand og børn. Huset i det nordvestlige København er skiftet ud med en gård på fem hektar, to katte og seks heste. De er flyttet fra ét slaraffenland til et andet.
Regnen er faldet tungt, og overalt ligger mindre søer, der til forveksling minder om små verdenshave. Jeg banker på, men på den forkerte dør.
Marianne Florman åbner døren i den tilstødende bygning og byder velkommen. Denne bygning er ved at blive sat i stand. Det var en kostald, som nu bliver forvandlet til deres nye hjem. Et hjem der tæller Marianne Florman og hendes mand, to børn, to katte og seks heste. Vi sætter os ind i et af de store rum med udsigt til urtehave og legehus.
- Før vi flyttede hertil, boede vi inde i nordvestkvarteret i København. Det var et skønt område. Men i 2003 skulle der ligesom ske noget andet. Min mand havde længe haft denne gård, og vi havde brugt den som et fristed. Vi kendte området og besluttede os for, at det var herfra vores fremtid skulle gå. Jeg har altid haft en forestilling om at skulle bo på landet en dag, fortæller Marianne Florman.
Fra slaraffenland til slaraffenland
Gården er på fem hektar, og der er ikke langt til vandet. Sidste sommer anlagde familien en urtehave, og et andet sted på grunden skal Marianne Florman indrette en legeplads for hestene, der tæller to ponyer, to islandske heste og en Welsh Cob. Egentlig har overgangen fra bylivet til landlivet ikke været svær. Det har faktisk været at gå fra ét slaraffenland til et andet, beretter Marianne Florman og smiler.
- For min mand og jeg har det været vigtigt, at vores børn kom til at vokse op på landet og opleve, hvor dejligt det er at være i naturen. Der er mange muligheder og frem for alt plads.
Byen har en anden energi. Der er mange mennesker og en masse andre indtryk. Men jeg synes ikke, mine børn skulle se på gule busser hele deres opvækst.
Arbejdet med hestene
Samtidig fik Marianne Florman igen mulighed for at komme til at ride og holde hest. Et dyr, som hun er glad for at arbejde med. For det handler om mere end bare at ride. Det drejer sig om at skabe et trofast partnerskab.
- Jeg dyrker Natural Horsemanship. Det handler kort sagt om love, language and leadership. Det er grundprincipperne. I 2003, da vi flyttede herned, læste jeg i den lokale avis, at en schweizer afholdt kurser i denne disciplin, og det blev jeg grebet af.
Den erfarne hestetræner går under navnet Wally, og hans engagement og viden omkring heste har lært og inspireret Marianne Florman meget.
Et givende forhold
- Egentlig er der ikke noget mystisk ved principperne, det er bare en anderledes måde at være sammen med hesten på. Forholdet mellem hest og rytter bliver til et slags partnerskab, og samtidig lærer jeg at læse hestens bevægelser og sindelag. Man er til stede og observerer hinanden. Man kan se meget på en hests øjne. Om den er stresset eller nervøs. Eller om den er ekstrovert eller introvert, og det forstærker i sidste ende kommunikationen mellem rytter og hest, fortæller Marianne Florman.
Marianne Florman har tidligere dyrket blandt andet dressur og spring, men denne form for samvær med hesten er givende på en anderledes måde. For med denne disciplin kan man også springe og lave dressur.
- Jeg tror, at denne måde at forholde sig til hesten på er noget, alle ville kunne lære lidt af. For det handler om at være nærværende.
Passer gården
Og det er hun. Marianne Florman er til stede, mens hun engageret fortæller om hestene, gården og alt det, som følger med. Når den tidligere håndboldspiller ikke dyrker sine heste, er der nok at se til på resten af landejendommen. Marianne Florman kører både traktor, slår græs og svinger penslen. Og hun holder af det hele.
- For mig handler det om at prioritere. Dette sted er vores fællesprojekt, og det fungerer for os alle, fordi vi planlægger rigtigt. Jeg holder foredrag, og selvom jeg har skåret ned, bliver det til 30 om året. Ved siden af det skriver jeg for Hjemmet. Som idrætsudøver, foredragsholder, tv-vært og forfatter har jeg i alle sammenhæng sat arbejdet i system. For det er dejligt at have meget forskelligt at lave.