Da valget stod mellem at få vedtaget ændringen af husdyrloven i sin nuværende form eller at lade lovforslaget bortfalde i denne folketingssamling, valgte Landbrug & Fødevarer at anbefale en vedtagelse af husdyrloven, fortæller den fungerende formand for primærbestyrelsen i Landbrug & Fødevarer, Niels Jørgen Pedersen.
Presset fra medlemmerne i Landbrug & Fødevarer for at få en anmeldeordning har været så stort, at organisationen har vurderet, at enten måtte den nikke ja til husdyrloven, der formentlig bliver vedtaget i morgen, eller også var der risiko for, at den - og dermed anmeldeordningen - slet ikke ville blive til noget - og så stå i den situation, at stramningerne i lovforslaget ville ramme landmændene alligevel.
Derfor har Landbrug & Fødevarer bedt om at få husdyrloven vedtaget hurtigst muligt, lyder det fra den fungerende formand i primærbestyrelsen for Landbrug & Fødevarer, Niels Jørgen Pedersen, i et svar til den kritik, som foreningen Bæredygtigt Landbrug i går fremførte i Effektivt Landbrug.
- Vi har følt et stort pres fra medlemmernes side for at få anmeldeordningen vedtaget. Landbruget har simpelthen akut brug for den lov, og derfor har vi i Landbrug & Fødevarer ud fra en helhedsvurdering og i lyset af, at det ikke var muligt at få yderligere imødekommelser, anbefalet en vedtagelse, siger Niels Jørgen Pedersen.
Bedst mulige
At Landbrug & Fødevarer bakker op om lovforslaget er dermed på ingen måde ensbetydende med, at alt er godt i lovforslaget, men at løsningen er den bedst mulige, tilføjer han, og pointerer samtidig, at ammoniakkravene allerede blev besluttet i forbindelse med Grøn Vækst, som efterfølgende blev bakket op af Radikale Venstre.
- Vi skulle måske have været bedre til at forklare, hvad sagen handlede om. Der har igennem flere måneder været arbejdet for at få tilpasset lovforslaget, men vi fik for nogle uger siden besked fra regeringen, at det ikke var muligt at få yderligere indrømmelser, siger Niels Jørgen Pedersen, der også tvivler stærkt på, at regeringen overvejede at bryde forliget med de Radikale, der ønskede opstramninger af ammoniak-kravene i husdyrloven. En påstand som folketingspolitikeren Britta Schall Holberg (V) lagde navn til i Effektivt Landbrug i sidste uge.
Alternativet ringere
Dertil kommer, at mange kommuner allerede nu administrerer loven strammere, end den nuværende husdyrlov lægger op til.
- Når vi ser på administrationen i kommunerne og afgørelserne fra Miljøklagenævnet, er det vores klare vurdering, at hvis vi havde sagt nej til strammere krav i husdyrloven, var de kommet alligevel, siger Niels Jørgen Pedersen.
Han pointerer, at det er lykkedes Landbrug & Fødevarer at fjerne mange af de tidsler, der var i det oprindelige lovforslag, for eksempel at landmænd stod til at miste en del af deres produktion ved en revurdering af miljøgodkendelsen af deres bedrift efter otte år, ligesom der bliver klarere regler for hvilke paragraf-3-områder og skove, der er kvælstoffølsomme, og hvilke krav til merdeposition (merudledning, red.), der kan stilles til produktioner, der ligger i nærheden af disse områder.
Fordele
Med den nye husdyrlovs vedtagelse vil mange landmænd ligeledes blive fri for at skulle igennem hele husdyrlovs-cirkusset, blot fordi de vil flytte rundt på nogle dyreenheder på bedriften, fremhæver Niels Jørgen Pedersen.
Den fungerende formand for Landbrug & Fødevarer bebuder, at selvom husdyrloven formentlig bliver vedtaget i sin nuværende form, så vil organisationen fortsat arbejde for at lempe flere af begrænsningerne i den, herunder få justeret ammoniakkravene.
- De strammere ammoniak-krav er ikke vores kop te. Omvendt håber jeg, at der vil blive udviklet nye teknologier, som gør, at ammoniak-udledningen ikke bliver så stor i de berørte områder, siger Niels Jørgen Pedersen.