Miljørådgiver Jakob Altenborg håber det kommende gebyr på klager til Miljøklagenævnet, vil få især Danmarks Naturfredningsforening til at tænke sig lidt mere om, inden de klager. Danmarks Naturfredningsforening ændrer dog ikke praksis.
Til stor frustration for de grønne organisationer har regeringen og deres støttepartier besluttet i finanslovsaftalen for 2011, at det fra næste år kommer til at koste dem og andre organisationer og virksomheder 3.000 kr. i gebyr, når de klager til Natur- og Miljøklagenævnet.
I sidste uge kunne præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening (DN), Ella Maria Bisschop-Larsen her i avisen således fortælle, at hun mener, at gebyret er et direkte angreb på dem, og et forsøg på at lukke munden på de grønne organisationer. Hun mener at kunne dokumentere, at Danmarks Naturfredningsforening ikke klager grundløst, når de for eksempel klager over kommunernes afgørelser af miljøgodkendelser til landmænd.
Påklager konsekvent
Miljørådgiver Jakob Altenborg, der dagligt arbejder med netop udarbejdelsen af miljøgodkendelser i sit eget uafhængige rådgivningsselskab med base på Djursland, har dog en helt anden opfattelse.
Han håber nu, at det kommende gebyr får en effekt på især Danmarks Naturfredningsforenings klageaktiviteter. I især Syddjurs kommune, hvor Jakob Altenborg har en del arbejde med miljøgodkendelser, bliver der nemlig klaget over samtlige afgørelser kommunen træffer, fortæller han.
- Nu ved jeg godt, at præsidenten i DN ikke mener, at de laver nogle klager, som ikke er fornuftige, men så ved hun måske ikke alt om, hvad de laver ude i lokalafdelingerne, siger Jakob Altenborg.
Han understreger, at han ikke har problemer med, at der er organisationer som Danmarks Naturfredningsforening, der kigger kommunernes afgørelser efter i sømmene. Det han har problemer med er, at klagerne ifølge Jakob Altenborg ikke handler om ting, der har betydning for miljøet, men er juridiske spidsfindigheder, som blot har til formål at obstruere landbruget.
- I Syddjurs for eksempel, der klager de over alt. Eksempelvis så handler en af de klager, som de lige har fået ret i, om at kommunen glemte at lave for-annonceringen af miljøgodkendelsen korrekt. Det er der jo ikke noget miljø i overhovedet. Det er rent juristeri. Sådan noget har jo ikke noget at gøre med at være naturens vagthunde, som Ella Maria Bisschop-Larsen siger, at de er, lyder det fra Jakob Altenborg.
Værre vrøvl
Kritikken fra Jakob Altenborg om grundløse klager, og at man blot er ude på at obstruere for landbruget preller dog af på præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening Ella Maria Bisschop-Larsen.
- Det er altså noget værre vrøvl. Og det er lige meget, hvor mange gange jeg hører det, så bliver det ikke mere rigtigt af det. Vi er altså et nødvendigt led i civilsamfundet til at kontrollere myndighederne, siger hun.
Hun fortæller, at Danmarks Naturfredningsforening i 2009 har klaget 168 sager ud af de i alt 15.000 afgørelser som miljømyndighederne har truffet inden for flere forskellige lovgivninger, herunder Husdyrloven.
- Af de afgørelser, der er truffet inden for Husdyrloven, har vi en score meget tæt på 100 procent. Grunden til, det ikke er 100 procent, er, at der var en enkelt sag, som vi blot fik delvist medhold i. Inden for alle lovgivninger er vores gennemsnit for sager til Natur- og Miljøklagenævnet på 50 procent. Almindelige borgere, der klager til de to klagenævn, får kun medhold i et par procent af gangene, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.
Koster 10.000 kr.
Hun fortæller, at hver gang DN klager, koster det foreningen 10.000 kr. at indsende en klage i arbejdskraft til de ansatte i foreningen. Penge der kommer fra medlemmerne i foreningen.
- Alene af den grund, så skal jeg som chef for sådan et foretagende da også slå fast for de lokale afdelinger, at vi sender da ikke en klage ubegrundet uden, at der er hold i det, siger hun.
Ella Maria Bisschop-Larsen er ikke i tvivl om, at gebyret på de 3.000 kroner til Miljø- og Naturklagenævnet kommer efter krav fra landbruget. Hun mener dog, at landbruget skyder efter de forkerte, når de bebrejder DN for at klage til miljøklagenævnet. I stedet burde rådgivere som Jakob Altenborg rette sin vrede på regeringen.
- I stedet for at bebrejde os, så bebrejd dog dem, der har lavet lovgivningen. Når vi vinder sagerne, så er det jo fordi, at lovgivningen ikke er lavet ordentligt. Husdyrloven er jo inkonsekvent og helt umulig at administrere, siger hun.